Bofællesskabet Søskrænten

Er du, eller er du værge for, en person der er udviklingshæmmet og som er bevilget døgntilbud efter Servicelovens §85? Så er Bofællesskabet Søskrænten en stærk og hjemlig mulighed.

Hvad er Bofællesskabet Søskrænten?

Bofællesskabet Søskrænten er et døgntilbud efter §85 - Vi har plads til 21 borgere med udviklingshæmning, samt udviklingshæmmede med psykiatriske diagnoser, fordelt på 2 afdelinger. Hos Søskrænten er vi særligt specialiserede til dig som er ældre og særligt plejekrævende.

Bofællesskabet Søskrænten tilbyder ligeledes weekend- og sommerferieaflastning for udviklingshæmmede over 18. 

Udvikling, støtte og det gode liv

Vi arbejder efter KRAP (Kognitiv, Ressourcefokusseret, Anerkendende Pædagogik), hvilket indebærer at vi har dig og dine behov og ønsker i fokus, i såvel hverdagen som til særlige begivenheder. Søskrænten tilbyder blandt andet:

  • Et stærkt, kompetent og uddannet personale der favner både pædagogiske, såvel som sundhedsfaglige opgaver i din hverdag. Personalet gennemgår løbende kurser og uddannelse.
  • NADA akupunktur
  • En fast aktivitetsmedarbejder, der sammen med dig og de andre borgere skaber oplevelser for livet, små hyggestunder og generelt det gode liv - om det så er puslespil, sang, høstfest, diskotek, juleklip, ture til byer, indkøb, biograftur, Fårup Sommerland og meget mere!
  • Et tæt og stærkt samarbejde med dagtilbuddet Thy Værkstedet og andre sociale institutioner som eksempelvis Kilden i Hurup.
  • Et tæt samarbejde med Socialafdelingen i din kommune, din læge, eventuelt sygehus og psykiatrien.
  • Et nært samarbejde med dine pårørende og værger, som gennem vores Bruger/-pårørende Råd, har mulighed for at være med i hvad der sker. De er selvfølgelig også altid velkomne til vores åbne arrangementer, hvor vi eksempelvis laver fælles juleklip.
  • Behandlerpersoner som kommer til dig, herunder fysioterapeut, ergoterapeut, frisør og fodbehandler.

Sådan bliver du henvist til Bofællesskabet Søskrænten

Du skal kontakte din sagsbehandler i din hjemkommune og sammen med ham eller hende finde ud af, om Bofællesskabet er det rette tilbud til dig. Det er din hjemkommune, som skal betale for dit ophold på Søskrænten. Din sagsbehandler kontakter Søskrænten og tager sig af det praktiske og hvis du får plads på Søskrænten, finder vi i samarbejde med dig, ud af den bedste måde for dig at blive en del af Bofællesskabet.

Du har indflydelse på din hverdag og din støtte

  • Når man bor på Søskrænten er man i et tilbud, som tager form efter en handleplan. Den handleplan bliver skabt i samarbejde med dig og din myndighedssagsbehandler fra din hjemkommune. Her beslutter vi, sammen med dig, hvad vi skal arbejde på at udvikle, understøtte og hjælpe dig med.

Det gode liv, udvikling og støtte

Hos Søskrænten arbejder vi ud fra dine individuelle og konkrete behov og ønsker. Sammen vil vi skabe dit gode liv, samtidig med at vi sammen udvikler dine evner så vidt muligt, ud fra et stærkt fagligt standpunkt og med Stjernestunder for øje.

Bofællesskabet Søskrænten

Kontakt
Fredensvej 15
7700 Thisted, Sjørring

Tilbudsleder

Tina Rokkjær Tandrup
Tilbudsleder
Søskrænten
Tlf.:99174117

Praktisk information

 Indflydelse på Søskræntens hverdag og tilbud

Hverdagen på Søskrænten tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, uanset om du har dagsbeskæftigelse ved Thy Værkstedet, om du er pensionist eller noget helt tredje. 

Ved Søskrænten værner personalet om at dine plejemæssige- og sociale behov bliver opfyldt, samt at du kommer til at opleve masser af de Stjernestunder som skaber rammen for dit gode liv. 

Maden på Søskrænten laves i vores eget storkøkken, som leverer til både morgen, middag, aften og alt derimellem. Ophold på Søskrænten er inklusiv fuld forplejning. 

Vores valgfri busforening på Søskrænten er et initiativ som tillader, at vi som bofællesskab har adgang til vores egen bus. Ved at være med i busforeningen, tillader dette at du kan blive kørt i bussen af personalet til eksempelvis læge, shoppeture, caféture, hospital etc. For mere information omkring busforeningen, se "Din bolig og økonomi".

Aktiviteter i grupper kan for eksempel være ture til Thisted, Holstebro, Aalborg eller andre spændende byer hvor der kan være shopping, sightseeing eller andre oplevelser klar. Det kan også være vi sammen tager ud til en landmand, besøger en maskinstation, afbrændingen, garnbutik, genbrug eller meget andet. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvad vi kan opleve sammen.

Din indgang til Søskræntens fælles hverdag, er blandt andet gennem det månedlige borgermøde, hvor du som borger kan komme med ønsker til aktiviteter, mad, events og andet du kan komme i tanke om.

Din værges eller nære pårørendes indgang til vores fælles hverdag, er gennem vores borger/-pårørende råd, som afholdes ca. hvert halve år. Invitationer hertil udsendes i e-boks.

Kontaktpersoner

Du vil få din egen kontaktperson blandt personalet. Det er denne kontaktperson der koordinerer dine behov og ønsker med resten af Søskrænten, samt er din primære hjælpeperson i forhold til eksempelvis booking af tid hos læge, kontakt til dine pårørende eller nære, betaling af regninger, kontakt til økonomisk værge, hjælp til indkøb af tøj og inventar osv. 

Det er også din kontaktperson som i udgangspunktet deltager i handleplansmøder mellem dig, Søskrænten og din kommune. 

Vågen nattevagt

På Søskrænten har vi en vågen nattevagt, alle årets nætter. Nattevagten har også ansvar for aflastningsafdelingen og laver løbende tjek hos borgere, samt agerer tryghedsperson for dig gennem natten.

Din bolig og økonomi

For information om udgifter ift. husleje, forplejning mv. kontakt da udlejer.

Hos Bofællesskabet Søskrænten går vi meget op i aktivitet og begivenheder, både i og ude af huset! 

 Vi har mange og spændende aktiviteter, som i vidt omfang tager udgangspunkt i dig og dine ønsker.

Eksempler på aktiviteter i huset:

  • Højtidsfester (Høstfest, julefrokoster, påskefrokoster, sommerfest mm.)
  • Kreative dage med klip, klister og pynt til Søskrænten
  • Fælles madlavning med bagning og hygge
  • Spil, store som små
  • Fællessang
  • Gudstjeneste med vores lokale præst, klavermusik og salmesang
  • Grillaftner 

Eksempler på aktiviteter ude af huset:

  • Koncerter
  • Shoppeture
  • Ture til forlystelsesparker
  • Besøg hos landmænd, industri, brandstation mm.
  • Tur i biografen, nogle gange sammen med andre bofællesskaber
  • Caféture

Transport til og fra Søskrænten

Søskrænten ligger i Sjørring, lidt uden for Thisted by.

Der er mulighed for bustransport til og fra Sjørring, samt er der mulighed for at tage toget fra stationen, som ligger knap 200m fra Søskrænten.

Egne transportmidler

Du har mulighed for at opbevare cykel, scooter eller andet transportmiddel i vores aflåste cykelskure.

Busforeningen 

Du kan frivilligt blive medlem af Søskræntens busforening, mod et mindre månedligt beløb. Dette giver adgang til ture i Søskræntens bus til eksempelvis læge, sygehus, shoppeture, ture ud af huset mv.

Hvis ikke du er medlem af busforeningen og gerne vil deltage i en aktivitet hvor denne indgår, skal du selv betale til eventuel taxa eller finde anden transportmulighed.

Transport til dagsbeskæftigelse

Vi har et samarbejde med Thy Værkstedet, hvor der er fælles buskørsel som man kan tilmeldes gennem Thy Værkstedet og sin sagsbehandler ved kommunen.

Søskræntens personale

Søskræntens personalestab er tværfagligt sammensat af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og sygeplejerske. Ens for alle medarbejdere er uddannelse i, eller kommende uddannelse i KRAP-metoden, således vi tilbyder en fælles faglig tilgang til dig.

Søskræntens vikarer

Vores dygtige vikarer har en bred sammensætning af professioner, men de har alle tilfælles, at de elsker at arbejde med mennesker. Nogle unge, andre er garvede, men de er alle dygtige. Med jævne mellemrum tilbydes vores vikarer også introduktionskursus i KRAP-metoden, igen for at understøtte det faglige udgangspunkt.

Beboer

"Det kører godt!."

Beboer

"Det er noget sødt personale og noget god mad vi får og det er sjovt at lave ting med vores aktivitetsmedarbejder"

Beboer

"Folk er rigtig søde, også dem der hjælper os. Jeg har mit eget værksted"

Aflastning på Søskrænten

Søskrænten tilbyder aflastning efter SEL §84, til familier med hjemmeboende udviklingshæmmede mellem 18 og 85 år. For at blive bevilget en aflastningsplads, skal du kontakte din sagsbehandler i din hjemkommune for at høre om visitation hertil.

Hvis det er noget der bliver vurderet relevant, er du selvfølgelig altid velkommen til at komme på besøg og se hvordan vores aflastningsafdeling er. Vi har tre aflastningshold. Hvert aflastningshold tilbydes 11 fastlagte weekend-aflastninger om året, samt en uges sommerferie.

Vores aflastningsafdeling bemandes af det samme, faste personale så vidt muligt. Derfor ved du som oftest altid hvem du skal være sammen med gennem weekenden.

Pladser

Thisted Kommune driver Søskrænten. Der er døgnbemanding på Søskrænten med vågen nattevagt. Søskrænten egner sig særligt godt til ældre udviklingshæmmede og har stor erfaring med plejekrævende borgere. Søskrænten har ligeledes aflastningsafdeling.

Vi har i alt 21 fuldtidspladser efter §105 ABL, som er fordelt på to afdelinger; Syd og Nord. 

  • Afdeling Syd (15 pladser) er for plejekrævende udviklingshæmmede borgere, herunder udviklingshæmmede med psykiatriske diagnoser, visiteret efter §85, med behov for døgnstøtte. 
  • Afdeling Nord (6 pladser) er for særligt plejekrævende udviklingshæmmede borgere med demens, fremadskridende lidelser

Der er mulighed for skærmede pladser på Søskrænten.

Vi har 4 aflastningspladser fordelt på de fleste af årets weekender, samt 1 uges sommerferie.

 Søskrænten tager også imod 

Info

Personalet består af pædagoger, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og sygeplejerske. 

Metoden benyttet på Søskrænten er KRAP og anerkendende pædagogik. Vi uddanner løbende alt personale og faste vikarer i KRAP, samt andre relevante kurser. Søskrænten har også god erfaring med VISO forløb.

EAN-nr. 5790000381692

Priser for beboere

Husleje (2023 takst)                                 2760 kr.

Fuld Kost (2023 takst)                              3985 kr.
Serviceydelser (2023 takst)                        264 kr.

Hertil muligheder for refusion, korrektioner ift. støttebehov og andre ændringer. 

Priser for aflastning

Pris for aflastningsplads er 3166 kr. for borger (2023 takst).

Kommunalprisen vurderes

Priser for kommuner

Den konkrete pris udregnes efter gældende takster og pakketaster ift. plejebehov.

Søskræntens målsætning

Søskræntens målsætning og kerneværdi er, at vi sammen med borgeren skaber de bedste rammer for udvikling, for den enkelte borger.

Kvalitetsstandarder

Du kan læse mere om Thisted Kommunes kvalitetsstandarder her eller på Thisted Kommunes hjemmeside.

Tilsynsrapporter

Alle sociale tilbud er underlagt tilsyn fra Socialtilsynet. Vi er underlagt Socialtilsyn Nord, som har placering i Hjørring Kommune.

Du kan finde og læse Søskræntens seneste tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Nord her, eller på Tilbudsportalen med søgning på Bofællesskabet Søskrænten

Ligeledes er Søskrænten underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Da Søskrænten også har eget storkøkken, kontrolleres dette af Fødevarestyrelsen.

Ledige stillinger ved Søskrænten

Ønsker du at blive del af en stærk, sammentømret og fagligt fokuseret arbejdsplads?

Du kan se om vi har opslåede stillinger her

Vikararbejde

Ved Søskrænten søger vi altid friske vikarer til timelønnet arbejde.

Eneste krav er at du er over 18, har en ren straffeattest og har lyst og mod på at ville arbejde med mennesker - herunder personlig pleje.

Send os en os en motiveret ansøgning på soeskraenten@thisted.dk, så vender vi tilbage til dig.

Praktik ved Søskrænten

Ved Søskrænten varetager vi både praktikker for pædagogstuderende, samt Social- og Sundhedsassistenter. Vi har udlærte vejledere og kan tilbyde et utal af spændende opgaver og et helt særligt indblik ind i Specialområdet. 

For yderligere information kan du kontakte os på soeskraenten@thisted.dk, eller gennem din praktikvejleder på din uddannelse.

Praktik ifm. jobcenterforløb

Hvis du ønsker at høre om mulighederne for en praktikplads ved Søskrænten som led i dit jobcenterforløb, kan du kontakte os på soeskraenten@thisted.dk for at høre nærmere eller tale med din sagsbehandler / jobkonsulent.

Senest opdateret 10-01-2024
Hjem

Du kan måske også bo på Søskrænten

For at undersøge mulighederne for en henvisning, kontakt da Handicap og Socialpsykiatri Thisted Kommune. 

Hvis du bor uden for Thisted Kommune, skal du kontakte den Handicap og Socialpsykiatriafdeling der findes i din hjemkommune.

Du kan også få hjælp!

Pårørende til en udviklingshæmmet?

Som pårørende kan du også få behov for hjælp og viden om, hvordan du bedst kan støtte den udviklingshæmmede i dit liv, uanset om det er familie eller ven - Du kan også få hjælp!

Ved botilbud er der i udgangspunktet oprettet bruger-/pårørende råd til hvert bosted. Gennem dette vil du få mulighed for indblik og virke på Søskræntens hverdag.

Du kan læse mere om støtte til dig som pårørende, samt vores bruger-/pårørende råd her.

Én borger, én kontaktperson

Få en fast kontaktperson på Søskrænten

Vidste du, at når man bor på Søskrænten, så har man sin egen kontaktperson? 

Det er din kontaktperson der hjælper dig med mange af de ting, som du måske ikke selv helt kan overskue. Det kan måske være bestilling af tid til læge, sygehus eller psykiatri, betaling af regninger eller måske planlægning af din runde fødselsdag!