Nikotin påvirker helbredet både på kort og lang sigt. Her og nu får nikotin blodtryk og puls til at stige, ligesom frie fedtsyrer og sukker i blodet stiger.
På længere sigt kan nikotin bl.a. øge risikoen for:
Hjerte-kar-sygdomme
Nikotin kan øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blodpropper.
Skader i mundhulen
Undersøgelser tyder på, at nikotin har en skadelig effekt på tandkødet, mundslimhinden og tænderne.
Psykisk sygdom
Nikotin kan have en skadelig effekt på psykiskhelbred og kan medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression.
Stress
Stress og nikotin påvirker hinanden negativt og er gensidigt forstærkende. Ved stresspåvirkning øges risikoen for at begynde at bruge nikotin
Derudover har rygning negativ betydning for udvikling af en lang række risikotilstande og sygdomme. Det gælder bl.a. kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), samt en række kræftsygdomme.
Kilde: Behandling af nikotinafhængighed - Krav, anbefalinger og metoder til stoprådgivere, Sundhedsstyrelsen (2024).