Hverdagen
Alle Planetens børn/unge går i skole, Nogle af de unge bliver fulgt i skole af Planetens personale, andre kører med taxa til skole og andre cykler selv, alt efter barnets/den unges niveau og transportbehov.
Eftermiddagen bliver brugt på afslapning, sociale arrangementer, TV, fritidsaktiviteter, spil, eller praktiske opgaver, så som tøjvask, oprydning, rengøring iflg. barnetes/den unges fastlagte struktur.
Morgenmad, eftermiddagsmad og aftensmaden spises sammen i fællesarealet, dette for at styrke børnene go de unge i sociale spilleregler og rammer. Måltiderne bruges også på at tale med barnet/den unge om hvad der rører sig, både i forhold til dem selv, i verden og i Danmark.
Weekenden
Weekender i Planeten kan bruges på ture ud af huset, dette kan f.eks. være skovtur, ture til strand, svømmehal, biografture, legeaftaler, kreative aktiviteter, eller praktiske opgaver, jf. den enkeltes fastlagte struktur.
I Planeten har hvert barn/unge en kontaktpædagog, og i relationen mellem barn/ung og kontaktpædagogen, fokuseres der på en åben og meningsfuld dialog med vægt på medbestemmelse og professionel integritet.