Børnenes tandstilling vurderes løbende ved de almindelige tandeftersyn. Har barnet en tandstillingsafvigelse, hvor der er risiko for skade på tænder, kæbeled eller for udvikling af uhensigtsmæssig tyggefunktion, bliver barnet henvist til visitation ved en specialtandlæge.
Specialtandlægen visiterer efter Sundhedsstyrelsens gældende regler.
Hvis specialtandlægen vurderer, at der er behov for tandregulering, tilbydes gratis behandling i det fælleskommunale tandreguleringscenter, Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN), der ligger i Struer.
For at læse mere om tandregulering, kan du læse mere på CTN's hjemmeside.