Ved opsætning af el-ladestandere på privat fællesveje skal kommunen som vejmyndighed søges om tilladelse til etablering af ladestandere og tilhørende skiltning/afmærkning på vejarealet. Vejmyndigheden sikrer, at gældende regler, herunder afmærkning, tilgængelighed og trafiksikkerhed, overholdes, samt at projektet er godkendt af politiet.
Ansøgningen skal indeholde en målfast tegning, med relevante mål f.eks. til kanten på kørebanen, vejudstyr, skel m.m. Derudover skal der sammen med ansøgningen fremsendes en tilladelse og evt. vilkår for opsætningen af ladestanderen fra vejens ejer, grundejerforening eller vejlauget.