I sommermånederne tages der prøver ved vores badesteder.
Analyserne skal sikre, at badet er fri for bakterierne E. coli og enterokokker, så vandet er sikkert for de badende at opholde sig i.
Aktuelt:
Forhøjet bakterieindhold - badning frarådes
Der er i en prøve udtaget 16. august fundet forhøjet bakterieindhold ved Vandet Sø - østenden, hvor der i forvejen er badeforbud.
Lettere forhøjet bakterieindhold
Der er i en prøve udtaget 17. august fundet lettere forhøjet bakterieindhold ved Skyum Østerstrand og Kåglanding. Ny prøve udtages 20. august, og resultatet foreligger et par dage efter.
Der er i en prøve udtaget 10. august fundet lettere forhøjet bakterieindhold i vandet ved Splittergab, Klitmøller. Ny prøve udtages 19. august.
Du kan se sæsonens badevandsanalyser og seneste målte vandtemperatur her.
I starten af juli har der været observeret noget rødt vand ved Hanstholm og Draget. Dette menes at være morild, og dermed ikke noget farligt.
Alger
Husk, hvis du ikke kan se dine tæer, når du står i vand til knæene, så skal du ikke bade i vandet.
Der er observeret algeopblomstring i Vandet Sø, primært i østenden, her i august måned. Lad ikke børn, ældre og hunde være i vandet, når der er store mængder alger. Algeopblomstringer kan være giftige.
Se tidligere sæsoner nedenfor under "Tidligere års analyser".