Praktisk information
Du skal selv medbringe:
HJÆLPEMIDLER:
Tidligere udleveret hjælpemidler medbringes under dit forløb: f.eks. rollator, madras, kørestol, badebænk, bækkenstol og andre gang hjælpemidler. Høreapparater/batterier, samt opbevaringsæsker til høreapparat. Inkontinenshjælpemidler, urinkolbe, bleer, kateterposer, blodsukkerapparat o.l.
TØJ:
Flere sæt skiftetøj, fodtøj obs. At fodtøjet sidder godt og er skridsikkert – dette for at forebygge fald. Det er muligt at få vasket tøj. Tøjvask er på eget ansvar. Det er ikke muligt at få erstatning af bortkommet tøj, eller tøj der er vasket forkert.
TOILETARTIKLER:
Alle ting til personlig pleje, så som: shampoo/sæbe, creme, barberskum, deodorant, negleklipper, tandbørste/tandpasta, kam/børste, skal medbringes, da TAC ikke har noget der kan udlånes.
MEDICIN: Skal du have hjælp til medicindosering under dit ophold er det en patienssikkerhedsmæssig forudsætning at dit medicin fremgår på det fælles medicinkort som vi dossere efter. Det kan derfor være en fordel at kontakte din læge for at sikre at dine oplysninger stemmer overens med lægens oplysninger. Ordineret medicin skal medbringes fra eget hjem, inklusiv dosisæsker til 1 uge og dosispakket medicin. Du betaler selv for din medicin som hvis du var derhjemme. Personalet kan hjælpe dig med at få doseret samt at bestille medicin fra apoteket. TAC kan ikke tilbyde nogen former for medicin.
På apoteket kan du tilmelde dig PBS ordning ang. dine medicinregninger. Dette foregår på apoteket, som dig og din familie selv skal stå for. Sygesikringsbevis medbringes.
På TAC har vi håndklæder, vaskeklude, dyne, hovedpuder og sengelinned.
N.B Du skal selv passe på dine ejendele mens du er her. Det gælder alle personlige ting som høreapparater, briller, proteser ,smykker mv. Hvis vi skal holdes erstatningsansvarlige for et tab, skal der ikke være tvivl om, at det ikke er din selv ,som har mistet ejendelen.
Godt at medbringe
Læsestof, radio/cd-afspiller, mobiltelefon og oplader. Evt. samarbejdsbog. Du må gerne medbringe enkelte ejendele og blomstervaser til at gøre din stue hyggelig, dog ikke faste møbler. Billeder må hænges op på de eksisterende søm/gallerihylder. På stuen har du eget toilet/bad. Du og dine pårørende må benytte kaffemaskinen og køleskabet på stuen.
Penge og værdigenstande
Penge medbringes på eget ansvar. Personalet kan hjælpe med opbevaring af penge og værdigenstande. I tilfælde af behov for kontanter anbefales du max at have 200 kr., som vi anbefaler låses inde i medicinskab.
TV, telefon og internetadgang
Det forventes, at du bruger din medbragte mobiltelefon under forløbet, men hvis du ikke har en, har TAC en borgertelefon til små og korte opkald. Nummeret kan du få oplyst af personalet.
Der er tv i husets opholdsstuer og på alle stuerne.
Der er trådløs internetadgang på stuerne, spørg personalet for adgangskode. Du skal selv medbringe tablet/iPad samt oplader.
Rygning
Alle Thisted kommunes bygninger er røgfri. Alt rygning er kun tilladt udendørs.
Transport
Ved udskrivelse fra TAC skal du selv betale for transporten af dig og dine hjælpemidler.
Personalet kan hjælpe dig med, at bestille transport, hvis ikke din pårørende kan hjælpe/køre dig.
Alkohol/Euforiske stoffer
TAC er som udgangspunkt alkoholfrit. Det er dog muligt, at indtage begrænset mængde alkohol, efter aftale med personalet på egen stue, men kun i det omfang, at det ikke er til gene for øvrige gæster, personalet og dig selv.
Det er forbudt at indtage nogle former for euforiske stoffer på TAC, dette vil medfører en straks bortvisning.