Det hylder vi

I Thisted Kommune uddeler vi hvert år tre priser. Du kan blive klogere på, hvad det er for priser, og hvordan du kan indstille til dem på siden her.

Priserne

De tre priser vi uddeler hvert år er Kulturpris Thy, Handicapprisen og Integrationsprisen.

Uddelingerne sker i samarbejde med en række forskellige råd i kommunen.
Læs mere om de forskellige priser og hvordan du indstiller til dem herunder.

Kulturprisen

Kulturpris Thy uddeles i samarbejde mellem Kulturelt Samråd og Thisted Kommune.

Prisen gives til:

  • Én der har gjort noget helt særligt for kulturen i Thy.
  • Én der tager initiativer, inspirerer og udvikler kulturlivet.
  • Én der viser mod og tænker nyt.
  • Sådan én som fortjener at få en pris.
  • Det kan være en forening, en institution eller ét helt særligt menneske. 

Læs mere om Kulturpris Thy

Hvert år omkring april måned efterspørger Kulturelt Samråd og Thisted Kommune kandidater til årets Kulturpris Thy.

Man nominerer sin kandidat ved at sende en indstilling på mail.

Hold øje med annoncering om at vi modtager indstillinger på thisted.dk og i lokale medier.

Læs mere om Kulturpris Thy

Vinderen får en skulptur, der ser skabt af kunstneren Zoran Luka. Han var i mange år var en aktiv del af Kirsten Kjær Museum.

Kulturprisen er uddelt hvert år siden 2012.

Tidligere års modtagere er:

2024: Christian Bengtson, instruktør og manuskriptforfatter, født og opvokset i Thy.
2023: Elba, sangskriver bosat i Thy.
2022: Ove Hegnhøj, formand for Jazz i Thy, formand for Spillestedet Thy.
2021: Nordvestjysk Pigekor
2020: Jytte Nielsen, museumsleder Museum Thy
2019: Jonah Blacksmith, folk-rock band med rødderne i Sydthy
2018: Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor
2017: Svend Sørensen, Museumspædagog, Thisted Museum
2016: Harald Fuglsang, Kirsten Kjærs Museum
2015: Aase Odfelt, formand for Thy Kammermusikfestival
2014: Thy Alive Festival
2013: Jakob Oschlag, teaterinstruktør
2012: Thomas Munk, formand for Thisted Teaterkreds

Integrationsprisen

Integrationsprisen uddeles i samarbejde med Integrationsrådet og Thisted Kommune.

Prisen gives til:

En person eller personer, forening eller virksomhed i Thisted Kommune, der gør en særlig indsats for integrationen i Thy.

Hvert år i den sene vinter/det tidligere forår efterspørger Integrationsrådet og Thisted Kommune kandidater til årets Integrationspris.

Alle kan indstille den eller dem, de synes, har gjort en forskel for integrationen af af borgere med anden etnisk baggrund i Thisted Kommune.

Med prisen hylder og takker vi modtageren for indsatsen. Samtidig er det en mulighed for at sætte fokus på visionen om, at alle i kommunen - uanset etnicitet og baggrund - skal have de bedst mulige forudsætninger for at blive en del af både lokalsamfundet og arbejdsmarkedet.

Hold øje med annoncering om, at vi modtager indstillinger på thisted.dk og i lokale medier.

Vinderen får blomster, diplom og en kurv med lækkerier.

2023: Ole Krogh, frivillig i Røde Kors.
2022: Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik (TCT)
2020: Cafe Hjerterum
2019: Ideal Combi A/S og Østre Skole

Handicapprisen

Handicapprisen uddeles i et samarbejde mellem Handicaprådet og Thisted Kommune.

Prisen går til en frivillig ildsjæl, forening, virksomhed eller organisation i kommunen, som har gjort en særlig indsats for borgere med fysisk eller psykisk handicap.

Vi uddeler prisen, for fordi vi ønsker at fremhæve dem, der arbejder for inklusion, tilgængelighed og lige muligheder, så vores samfund bliver mere rummeligt og åbent for alle.

Prisen symboliserer vores fælles indsats for at sikre, at borgere med handicap har de samme muligheder for at deltage i fællesskabet på lige vilkår.

Prisen uddeles i december på den årlige, internationale handicapdag.

Den kan både tildeles personer, foreninger, virksomheder eller initiativer, der gør en ekstraordinær frivillig indsats for borgere med handicap.

Alle kan indstille en kandidat til prisen. 

 

Vinderen får blomster, diplom og en mindre skulptur.

Handicapprisen er en ny pris i Thisted Kommune.

Den blev uddelt første gang i 2023.

2023: Lykkeliga Thy og Margrethe Sandbæk Sunesen, der er tovholder og træner på holdet.

Kommunikation

Kontaktinfo

Kommunikation
Asylgade 30
7700 Thisted

E-mail:
kommunikation@thisted.dk

Mød de seneste vindere

Kultur

Filmmager fejret på Kulturdage

Mød vinderen af Kulturpris 2024.

Integration

Frivillig løb med prisen

Frivillig i Røde Kors hyldet for sin indsats.

Handicap

Pris til ildsjæl bag idrætstilbud

Lykkeliga i Thy fik den første pris.