Grundlovsceremoni

For at få dansk statsborgerskab skal du deltage i en grundlovsceremoni

To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du også deltage i en grundlovsceremoni. Til ceremonien skal du skrive under på, at du vil overholde grundloven. 

Læs mere om deltagelse i grundlovsceremonien på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside

Læs mere om det seneste lovforslag om indfødsret

Næste grundlovsceremoni i Thisted Kommune

Næste grundlovsceremoni afholdes i foråret 2025.  Når vi kender datoen, vil den blive offentliggjort her på siden.

Ceremonien foregår på Det Gamle Rådhus, Store Torv 4, 1. 7700 Thisted. Er du eller dine gæster gangbesværet, er der mulighed for at benytte elevatoren. Indgangsdøren til elevatoren er fra Vestergade.

 

Forinden du kan deltage i en grundlovsceremoni, skal du indsende en tro- og loveerklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet om eventuelle kriminelle forhold.
 
Tro- og loveerklæringen skal udfyldes og kan med fordel indsendes til ministeriet samme dag, som du tilmelder dig til deltagelse i ceremonien.
Du kan nemlig ikke deltage i grundlovsceremonien, hvis ikke erklæringen er modtaget i ministeriet før ceremonien.
Ansøgere som har modtaget orienteringsbrev vedrørende grundlovsceremoni fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
 
Du skal kun deltage i én grundlovsceremoni.
 
Til ceremonien skal du skrive under på, at du vil overholde Grundloven, og udveksle håndtryk med borgmesteren. Du vil herefter få udleveret dit statsborgerretsbevis.

Du kan deltage i den kommune, hvor du har bopæl

Hvis der er bipersoner (børn) under 18 år, som er omfattet af din ansøgning, vil de få dansk statsborgerskab sammen med dig, når du har deltaget i ceremonien. Dine børn skal derfor ikke deltage.

Til ceremonien skal du medbringe gyldig legitimation med foto.
 
Det skal være en af disse tre typer:
 
1. Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
 
2. Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz.
 
3. Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed et andet land end de i punkt 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
 

 

 

Hvis du ønsker at få udstedt et dansk pas på Borgerservice, skal du bruge statsborgerretsbeviset, som du fik udleveret til ceremonien. Registreringen i Udlændinge- og Integrationsministeriet skal være foretaget inden du kan få udstedt pas ved Borgerservice. Der kan gå op til 10 hverdage efter ceremonien, før registreringen er sket.

 Du kan ansøge om dansk pas på denne side Nyt eller fornyelse af dansk pas

Borgerservice

Kontaktinfo

Borgerservice

Asylgade 30

7700 Thisted

Tlf. 99 17 18 61

Send sikker post

Bestil tid i borgerservice

Åbningstider:

Mandag - tirsdag - 10.00 - 14:30
Onsdag - Lukket
Torsdag - 10.00 - 17:00
Fredag - 10.00 - 12.00

Telefontider:

Mandag - onsdag
08.00 - 15.00 

Torsdag
08.00 - 17.00

Fredag 
08.00 - 13.00