Integrationsrådet rådgiver Kommunalbestyrelsen om forhold af betydning for den lokale integrationsindsats.
Rådets opgave er derfor at følge den lokale integrationsindsats i Thisted Kommune, at stille forslag til en forbedret indsats og bidrage med forslag til, hvordan det civile samfund i højere grad kan inddrages i indsatsen for integration.
Integrationsrådet har kontakt med Det Nationale Integrationsråd, som opdaterer om særlige temaer og begivenheder med relevans for Integrationsråd.
Integrationsrådet kan ikke behandle enkeltsager.