For at være berettiget til hjælp til forsørgelse, skal du melde dig ledig på Jobnet.dk samt møde personligt op i jobcentret.
Før du møder op i Jobcentret til en ydelsessamtale, skal du bestille tid her
Vær opmærksom på, at du skal bruge nedenstående dokumentation i PDF-format til din ansøgning:
- Kontooversigt – samlet oversigt over alle dine bankkonti (også fra evt. ægtefælle)
- Kontoudtog for de seneste 3 måneder fra alle dine bankkonti (også fra evt. ægtefælle)
- Dokumentation for indtægter (f.eks. SU, lønsedler for de seneste 3 måneder, forsikrings- eller pensionsudbetalinger) (også fra evt. ægtefælle)
- Dokumentation på værdi af f.eks. bil, motorcykel, hus, aktier el.lign. (også fra evt. ægtefælle)
Eventuelt skal du også bruge denne dokumentation:
- Dokumentation for faste udgifter, hvis du søger om særlig støtte (f.eks. lejekontrakt, el, vand, varme + andre udgifter)
- Opsigelse fra arbejdsgiver
- Afmelding fra SU og uddannelsessted
- Kopi af vandrejournal, hvis du er gravid
- Opholdstilladelse/registreringsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger
Ved behov for yderligere dokumentation vil team Ydelse kontakte dig.