Børn lærer sprog i samme faser og rækkefølge, men ikke nødvendigvis på samme tid (Sidenus, 2009, s. 31). Nogle børn vil hurtigt tilegne sig sproget, mens andre vil være længere tid om det. Forsinkelser i børns sproglige udvikling er ikke nødvendigvis et udtryk for, at barnet har sproglige problemer. Det kan være tilfældet, men det kan også være, at barnet blot bruger længere tid på at tilegne sig sproget sammenlignet med andre børn (EMU Danmarks Læringsportal, 2019).

Barnets sproglige udvikling går fra nonverbal kommunikation gennem lyde, handlinger, øjenkontakt, mimik, fagter og bevægelser til verbal kommunikation gennem tale i løbet af fem år (Bylander & Krogh,2017, s. 32).

Under graviditeten
Forudsætningerne for barnets sproglige udvikling begynder allerede under graviditeten. Her udvikler barnet de organer, der er afgørende for dets senere tilegnelse af sprog; hjernen, hørelsen og talesproglige organer (Markussen-Brown, 2019, s. 33).

Det første skridt i barnets sprogtilegnelse begynder med lyd, hvor barnet begynder at tilegne sig sprogets lydsystem. De sidste måneder i graviditeten begynder fostret i stigende grad at registrere lyde og særlige træk ved morens stemme og rytme i deres modersmål. Når barnet kommer til verden, har det derfor allerede erfaring med sproglyde (Markussen-Brown, 2019, s. 26)(EMU Danmarks Læringsportal, 2019).

Kilder (Bylander & Krogh, 2014) (EMU Danmarks Læringsportal, 2019)

Sprogudvikling 0 - 1 år
Barnet øver sig i at frembringe sproglyde det første år. Den nyfødte begynder fra dag et at analysere sine forældres tale og identificere de lyde, der kendetegner dets modersmål. Samtidig begynder barnet i det første leveår at udvikle kommunikative færdigheder såsom øjenkontakt, turtagning (det at svare og afvente respons) og fælles opmærksomhed.

De første to måneder er barnets lyde refleksive og utilsigtede såsom gråd, hoste eller skrig. Efterfølgende begynder barnet at udvise glæde og tilfredshed. Når barnet er ca. seks måneder, begynder det at pludre.
Barnets pludren går fra kanonisk, hvor barnet gentager samme stavelser igen og igen, til varieret, hvor barnet begynder at producere mere sproglignende pludren i kæder.

Barnets første ord opstår typisk, når det er mellem 11 og 13 måneder gammelt. Ofte vil de første ord være prototype, hvilket vil sige ord, der har en betydning for barnet, men som ikke findes på modersmålet.

Barnet har endnu ingen egentligt opmærksomhed på det skrevne sprog, men skriftsproget synliggøres for barnet fx i form af højtlæsning.  

Sprogudvikling 1 - 2 år
Barnets sprogproduktion øges, og barnet begynder at udvikle en sprogforståelse i denne fase. Barnet bliver i højere grad selv en aktiv bruger af sproget, men det forstår dog mere, end det kan sige. Når barnet er 18 måneder gammelt, har det omkring 50 ord i sit ordforråd. Omkring to-års alderen har barnet ca. 250 aktive ord, som betegner nære ting knyttet til barnet. Barnet begynder at kunne skelne enkeltlyde og oplever, hvad der typisk betegnes en ”ordspurt”, som er en hurtig tilegnelse af nye ord.

Barnets kommunikative færdigheder er udviklet betydeligt, og de fleste børn begynder at kombinere ord med fagter og bevægelser.

Barnet gør sig erfaringer med skriftsproget og begynder at legelæse, hvor de lader som om, de læser i en bog.

Sprogudvikling 2 - 3 år
Sætninger og grammatik er det centrale i denne fase. Barnet begynder at kombinere ord til sammenhængende sætninger samtidig med, at det udvikler et mere undersøgende sprog. Når barnet er to år, begynder det at anvende grammatik i form af at kombinere få ord. Barnet vil begynde at stille spørgsmål såsom ”bamse glad?”, ”hva’ det?” og ”hvorfor det?”.

Når barnet er tre år, har det ca. 600 aktive ord, og det vil være i stand til at lave mere komplekse ytringer. Barnet udvikler sin evne til at rime, hvor det kan gentage rim og remser. Barnet kan stort set anvende de grammatiske regler. Eksempelvis har barnet styr på ental og flertal og begynder efterhånden at få styr på bøjninger og endelser.

I forhold til skriftsproget begynder barnet at lave skriblerier, hvor det sætter tegn og prøver at kommunikere gennem sine skriblerier. Det husker historier fra bøger, det har fået læst højt.

Sprogudvikling 3 - 4 år
Barnet har ved denne fase udviklet så store sproglige færdigheder, at det kan forstå mere abstrakte ord og kan udtrykke sig mere varieret. Barnets sætninger bliver længere og mere komplekse, og det er i stand til at tale om ting, der er sket og ting, der skal ske.

Når barnet er fire år, følger dets sætninger de grammatiske regler. Barnet kan rime selvstændigt og har ca. 1500 aktive ord, men har dog fortsat brug for at udvikle et mere varieret ordforråd og en større sprogforståelse.

Nogle børn begynder at anvende bogstavlignende tegn og begynder efterhånden at lære nogle af bogstaverne at kende. Fx bogstaver i eget navn eller bogstaver, som ofte ses i omgivelserne (Boye & Rasmussen, 2011).

Sprogudvikling 5 - 6 år
Barnets grundlæggende sproglige færdigheder er på plads, men det fortsætter med at udvikle sit ordforråd og fortsætter med at lave længere og mere komplekse sætninger. Når barnet er fem år, har det ca. 2000 aktive ord og kan anvende sproget til at udtrykke mening, følelser og tanker.

Barnet begynder så småt at kunne læse enkelte ord, der eksempelvis er koblet til noget billedligt i form af et logo. I løbet af denne fase bliver barnet opmærksom på, at bogstaver kan sættes sammen til ord, og det bliver mere bevidst om at kunne skrive.

(Boye & Rasmussen, 2011) (EMU Danmarks Læringsportal, 2019) (Markussen-Brown, 2019) (Bylander & Krogh, 2014). 

Sproglig udvikling er et resultat af arv og miljø. Dels er sprogets udvikling afhængig af en hensigtsmæssig og velfungerende hjernefunktion, dels afhængig af et stimulerende miljø. Hvis barnets hjernefunktion er hensigtsmæssig, vil det altså være miljøet, der er afgørende for barnets sproglige udvikling (Sidenus, 2009, s. 31).

Barnets kommunikation og sprog påvirkes af flere forhold, og det kan støttes af voksne og andre børn i barnets miljø. Nedenstående illustrerer nogle af de forskellige forhold og sammenhænge, der er med til at stimulere barnets sprog. Listen er ikke udtømmende, men viser et udsnit af de forhold, der har en central betydning for den sproglige udvikling (Sidenus, 2009, s. 112).

De vigtigste forudsætninger for børns læseudvikling er det fonematiske princip, der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem), bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde, ordforråd og bogstavskrivning (Markussen-Brown, 2019, s. 145f) (Elbro, 2014, s. 107).

Bogstavkendskab er den færdighed, der bedst forudsiger et barns læseudvikling. (Elbro, 2014, s. 100)

Tidlig literacy
At lære at læse er en proces, som kan beskrives i stadier, men alle børn gennemgår ikke stadierne på samme måde eller i samme rækkefølge. Allerede i førskolealderen begynder barnet at udvikle sine læsefærdigheder. Barnets tidlige erfaringer med og forståelse for læsning og skrivning kaldes også tidlig literacy. Tidlig literacy omfatter alle de forhold, der knytter sig til det at lære at læse og skrive. Det handler om at understøtte barnet i udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder (EMU Danmarks Læringsportal, 2019). Tidlig literacy handler om mere end skriftsproget og barnets kendskab til bogstaver. Det består af kombinationer af aktiviteter, der giver plads til både at skrive, læse, lytte, vise og tale, idet alle forhold er tæt knyttet til det at lære at læse og skrive (Bylander & Krogh, 2017).

Læseudvikling i faser
Læse- og skriveudviklingen bør betragtes som én sammenhængende proces, hvor læsning og skrivning skiftevis driver udviklingen på de forskellige stadier (Frith, 1985). En model over de forskellige skriftsprog lige stadier kan se sådan ud: 

Legelæsning
Læseudviklingen grundlægges allerede i førskolealderen, hvor børnene introduceres til læsning og skriftsproget gennem bøger, højtlæsning og ’legelæsning’ (Elbro, 2014, s. 102).

Logografisk læsning
Logografisk læsning betegnes også før-læsning og betyder, at barnet kobler bogstaver og ord til visuelle pejlemærker såsom logoer og billeder (Iversen & Hansen, 2008, s. 48). Børnene ser, husker og genkender ord uden at vide, hvordan det alfabetiske skriftsprog fungerer. På den måde kan barnet opbygge et forråd af ordbilleder, som det kan gøre brug af i hverdagen. Den logografiske læsefase starter allerede i førskolealderen.

Dagtilbuddet spiller således en særlig rolle for børnenes før-læsning, som kan understøttes ved at tale med børnene om skilte og billeder i bøger osv. (Bylander & Krogh, 2014, s. 97).

Fonologisk læsning
Fonologisk læsning handler om, at barnet bliver opmærksom på enkeltlydene i det talte sprog, og at bogstaver er lyde (fonembevidsthed). Lydene kan sættes sammen til ord (syntese) og ord kan opdeles i lyde (analyse). I starten er det skriftens lydprincip 1 (enkeltlydsprincippet med standardudtaler), der anvendes. Barnet staver lydret (børnestavning) og kan læse lydrette ord. Senere skal barnet præsenteres for skriftens lydprincip 2 (bogstavfølger og betingede udtaler), hvor barnet skal lære bogstavernes mest almindelige kontekstbetingede udtaler (Elbro, 2014).

Ortografisk læsning
I den ortografiske læsning sker der en frigørelse fra enkeltlyde og bogstaver til, at barnet kan genkende og sammenholde større dele af ordet (morfemer). Træning og mængdelæsning er en forudsætning for overgangen til ortografisk læsning, og det er her, læsningen automatiseres. Barnet skal lære at udnytte betydningsprincippet (morfemer og ordets oprindelse) til gavn for både læsning og stavning (Elbro, 2014).

Procesorienteret læsning
I procesorienteret læsning er læsningen blevet automatiseret via mængdelæsning, og man læser nu for at lære. Barnet anvender principperne om ordspecifikke udtaler, såsom traditionsprincippet (fx De) og fremmedord (fx bouillon og pizza). Barnet kan læse både kendte og ukendte ord i tekster, og den flydende læsning konsolideres løbende. I denne fase skifter fokus fra arbejdet med afkodning til fokus på sprogforståelsen (jf. Den enkle læsemodel, s.13). Der skal arbejdes med ordforråd, inferensdannelse, læseforståelsesstrategier, monitorering af egen læsning og forståelse samt kendskab til forskellige teksttypers sproglige kendetegn og strukturer (Elbro, 2014) (Frost, 2003).

Ved de forebyggende og sundhedsfremmende hjemmebesøg skal sundhedsplejersken være opmærksom på og undersøge barnets sproglige udvikling (Sundhedsstyrelsen, 2011)

Sproglige opmærksomhedspunkter ved besøg hos det 0 - 12 måneder gamle barn
✓ Kommunikativ udvikling (smiler barnet, er der øjenkontakt, reagerer barnet på ydre stimuli)
✓ Barnets pludren (klukker barnet eller anvender barnet lyde, der minder om ord)
✓ Barnets gestik (rækker barnet armene op for at blive taget op)
✓ Ordforråd og det spæde sprog (forsøger barnet at producere ord)
✓ Sproglyde (lytter barnet efter og efterligner lyde)
✓ Sprogforståelse (forstår barnet sit eget navn og reagerer på det)

Sproglige opmærksomhedspunkter ved besøg hos det 13 - 18 måneder gamle barn
✓ Kommunikativ udvikling (kan barnet kombinere ord med fagter og håndbevægelser)
✓ Barnets pludren (anvender barnet voksenlignende intonationsmønstre)
✓ Barnets gestik (forbinder barnet mimik og fagter med tale)
✓ Ordforråd (producerer barnet uforståelige monologer)
✓ Sætningsopbygning (kan barnet producere sætninger af to ord i slutningen af perioden)
✓ Sproglyde (fokus på begyndelsesbogstaver og endelser)

Sproglige opmærksomhedspunkter ved det 5 - 6 årige barn (indskolingsundersøgelsen)
✓ Hukommelse (kan barnet gentage en sætning på 10-12 stavelser)
✓ Ordforråd (kan barnet benævne former eller seks farver)
✓ Ords endelser (anvender barnet nutid/datid korrekt)
✓ Sætningsopbygning (kan barnet anvende længere sætninger og bruge abstrakte ord)
✓ Skelnen mellem sproglyde og rim (kan barnet klappe stavelser)
✓ Historiefortælling (kan barnet binde fortællinger og begivenheder sammen i en logisk rækkefølge)
✓ Udtale af sproglyde
✓ Bogstavkendskab (kan barnet genkende sit navns bogstaver eller benævne bogstaver)
✓ Kommunikativ udvikling (tager barnet initiativ til samtale, kan barnet lave turtagning)
✓ Sprogforståelse (forstår barnet mere komplekse ord og kan nævne modsætninger på ord)
Kilde (Bylander & Krogh, 2014)

Iværksættelse af tiltag ved manglende sproglig udvikling
Sundhedsplejersken skal iværksætte tiltag ved manglende sproglig udvikling hos barnet. Tiltagene kan eksempelvis være:

✓ Øget opmærksomhed på familien gennem flere hjemmebesøg
✓ Henvisning til familiens egen læge
✓ Indstilling til PPR i samråd med barnets forældre

Tiltaget afhænger af graden af barnets sproglige udfordringer. Sundhedsplejersken kan kontakte PPR for sparring om barnets sproglige udvikling (forud for en eventuel indstilling).

Sammenhæng i sproglig udvikling
Sundhedsplejen understøtter sammenhæng og kontinuitet i barnets kommunikative og sproglige udvikling i forbindelse med overlevering til dagpleje/vuggestue og videregiver oplysninger, hvis det vurderes, at barnet har eller er i risiko for at udvikle kommunikative/sproglige vanskeligheder.

Systematisk sprogarbejde henviser til, at de sproglige aktiviteter og indsatser skal tilpasses til den måde, børnene tilegner sig sprog. Børns sproglige kompetencer udvikles i en forholdsvis fast rækkefølge, hvor ny læring bygger oven på det, barnet allerede kan. Indsatsen bør derfor så vidt muligt tilpasses, så den afspejler den naturlige tilegnelse, hvor sværhedsgraden løbende øges. Vær derfor opmærksom på, hvornår børn forventes at kunne hvad, når der planlægges en sproglig aktivitet.

Eksplicit sprogarbejde betyder, at barnets opmærksomhed rettes mod det, der er målet med indsatsen, således at barnet er klar over, hvad der arbejdes med (Bylander & Krogh, 2017) (Trygfondens Børneforskningscenter , 2018) (Bleses, et al., 2019).

Sådan kan du arbejde systematisk og eksplicit med sprog

Tematisk sprogarbejde
Tematisk sprogarbejder handler om, at du arbejder struktureret med udvalgte sproglige områder (fx ordforråd eller lydlig opmærksomhed) med afsæt i et bestemt tema (fx dyr eller vejret).

Aktivitetsskema
Udarbejd eventuelt et ugentligt aktivitetsskema, hvor I beskriver:
1) hvilket tema og sproglige områder I arbejder med
2) i hvilke sammenhænge I arbejder med det i
Kilder (Bylander & Krogh, 2017) (Trygfondens Børneforskningscenter , 2018) (EMU Danmarks Læringsportal, 2019)

Benyt Det tematiske Sproghjul til at sikre, at I kommer omkring alle sproglige områder, når I arbejder med et bestemt tema.

(Bylander og Krogh, 2017)

Rige læringsmuligheder henviser til, at børn lærer på forskellige måder og har brug for forskellige læringsmuligheder. Børns læring styrkes gennem en vekslen mellem børneinitierede lege, planlagte vokseninitierede aktiviteter og aktiviteter i dagligdagen. De børneinitierede aktiviteter giver barnet mulighed for at tilegne sig sproglige kompetencer gennem udforskning, mens vokseninitierede aktiviteter og aktiviteter i dagligdagen giver barnet mulighed for at tilegne sig viden gennem fokus og fordybelse
(Trygfondens Børneforskningscenter , 2018) (Bleses, et al., 2019). Der er vigtigt, at der er en balance mellem de voksenstyrede aktiviteter og barnets mulighed for at udforske frit gennem leg (Bylander &Krogh, 2017).

Mange gentagelser handler om, at børns sproglige udvikling stimuleres ved at gentage konkrete ord og læringsområder inden for tale- og skriftsproget. Gentagelser er væsentlige for børns sproglige læring, idet det er med til at grundfæste og styrke nye former for læring (Trygfondens Børneforskningscenter, 2018)(Bleses, et al., 2019).

Sproglige rollemodeler handler om, at de voksne har ansvaret for at skabe et sprogligt miljø, der motiverer og giver barnet muligheder for at udforske og stimulere sit sprog. Et barns sprogfærdigheder er betinget af det læringsmiljø, som det indgår i. Dels har kvantiteten (mængden af sprog barnet hører) og kvaliteten af det sprog barnet hører en betydning for, i hvilket omfang og hvor hurtigt barnets sprog udvikles (Trygfondens Børneforskningscenter , 2018) (Bleses, et al., 2019).

De voksne er rollemodeller

✓ Hvad gør vi?
✓ Hvad siger vi?
✓ Hvordan gør vi det?
✓ Hvordan siger vi det?

Stilladsering handler om, at den voksne udvider barnets sprog og bygger videre på det, som barnet kan. Stilladsering af barnets sproglige kompetencer sker ved, at den voksne støtter barnet i tilegnelsen af læring på næste trin (Trygfondens Børneforskningscenter , 2018) (Bleses, et al., 2019). Den voksne ”understøtter barnet lige netop så meget, som det er nødvendigt, indtil barnet selv formår at overtage læreprocessen” (Broström, Løntoft, & Jensen, 2012).

Differentiering handler om, at sprogarbejdet skal tage udgangspunkt i det enkelte barn forstået på den måde, at barnet skal udfordres lige netop der, hvor det befinder sig sprogligt, kognitivt og følelsesmæssigt i sin udvikling. Børns sproglige behov ændres over tid, og det er derfor vigtigt, at den sproglige stimulering tilpasses deres udvikling. Har et barn på 3 eller 4 år en alderssvarende sproglig udvikling, er det afgørende, at det ikke udelukkende stimuleres ved at sætte ord på dets og dine handlinger. Omvendt er det vigtigt at pointere, at børn har forskellige forudsætninger for at tilegne sig sprog og kan være vidt forskellige steder i deres udvikling – også selvom, at de har samme alder (Bylander & Krogh, 2017) (Bleses, et al., 2019).

Sådan kan du arbejde med stilladsering og differentiering i sprogarbejdet
Sproglige strategier
Barnet kan tages til det næste trin i sin sproglige udvikling ved at gøre brug af en række understøttende strategier i dagligdagens samtaler og aktiviteter. Se eksempler på disse under afsnittet De 10 understøttende sprogstrategier (se s. 28)

Læringsstigen
Læringsstigen er udviklet i forbindelse med forskningsprojektet Vi lærer sprog og er et redskab med gør-det-nemmere og gør-det-sværere strategier, som bruges til at tilpasse aktiviteten til det enkelte barns sproglige forudsætninger og behov.

Gør det nemmere-strategier
✓ Giv svaret
✓ Hjælpes ad
✓ Begrænse valg

Gør det sværere-strategier
✓ Forudsige
✓ Generalisere
✓ Argumentere

(Trygfondens Børneforskningscenter , 2018) (Bleses, et al., 2019)

Vedvarende fællestænkning er, når to eller flere individer samarbejder om at læse et problem, afklare et begreb, evaluere en aktivitet, udvide en fortælling osv. Under samtalen med barnet stiller den voksne spørgsmål til barnet. Spørgsmålene får barnet til at fortælle, hvad det tænker fremfor, hvad det gør. Denne metode er med til at få barnet til at reflektere, og giver mulighed for at ’dykke ned i samtalen’. Forskning viser, at vedvarende fællestænkning bidrager til at skabe en pædagogisk praksis af en høj
kvalitet (Taggert, 2019 ).

 En effektiv måde at gå ind i barnets leg er ved at imitere barnets handlinger eller ved at lege barnets yndlingsleg eller en leg, som barnet kender godt.
_{(Weitzman & Greenberg, 2016).}

En nem og effektiv måde at styrke barnets ordforråd i dagplejen/vuggestuen er at sætte ord på og beskrive ting og begivenheder i barnets hverdag (Bylander & Krogh, 2014).

Barnets receptive ordforråd (sprogforståelse) vokser hurtigere end det produktive, så derfor skal barnet høre ordene mange gange, før det bliver en del af det aktive ordforråd (Markussen-Brown, 2019).

Varieret sprogbrug
Gode sproginput er ikke kun et spørgsmål om kvantitet og hvor mange ord barnet hører. Det handler også om kvalitet med fokus på at et varieret sprogbrug.

Gode råd om ”at sætte ord på”
✓ Sæt ord på, så barnet ved, hvad der skal ske (”nu gør jeg”…)
✓ Gentag ord for barnet flere gange og i forskellige sammenhænge
✓ Brug konkrete ord for genstande (sig ikke den, det eller det her)
✓ Brug sjove ord (fx bum, splat, boing eller vupti)
✓ Brug forskellige ord (benævn ikke kun navnet på en genstand, men benævn også aktionsord, beskrivende ord og ord, der fortæller om placering)
✓ Præsenter ord i kombinationer med hinanden – undlad kun at navngive ting
✓ Brug fagter/bevægelser, fysiske rekvisitter eller relater til barnets eget liv, når du skal forklare et nyt ord
_{(Weitzman & Greenberg, 2016) (Markussen-Brown, 2019)}

Samtaler med barnet er den mest effektive kilde til at styrke dets sproglige udvikling. Barnet tilegner sig nye ord og begreber gennem samtale, fordi de imiterer det sprog, som de hører, og de imiterer sproglyde i sproget (Boye & Rasmussen, 2011, s. 59). I dagpleje/vuggestue er det væsentligt, at understøtte barnet i at sammensætte ord i to-tre ordkombinationer og at synliggøre ords endelser for barnet i de daglige samtaler.

Dagligdagens gøremål og aktiviteter i dagplejen/vuggestuen er oplagte muligheder til at starte en samtale med barnet. Eksempelvis ved puslebordet (tal med barnet, når du gør det klart til fx middagssøvnen) eller ved middagsmaden (tal med barnet om, hvad I spiser).

Sådan kan du understøtte gode samtaler med barnet
✓ Tal med barnet – også selvom det ikke kan tale til dig.
✓ Tal om hvad du gør, mens du gør det, og tal ikke kun om, hvad barnet gør
✓ Vær nærværende og tal med musik i stemmen (særligt til børn der endnu ikke kan tale)
✓ Oversæt barnets lyde, handlinger, fagter og bevægelser
✓ Brug ansigtsmimik, fagter/bevægelser og fysiske rekvisitter i din kommunikation
✓ Følg barnets interesse og lad det være udgangspunkt for samtalerne
✓ Hold ting op eller peg på de ting, som du taler med barnet om
✓ Udvid og byg ovenpå det barnet siger eller prøver at fortælle dig
✓ Gør dit sprog let at forstå (tilpas dine sætningens længde, varier dit tonefald, tal langsomt, synliggør endelser)
✓ Imiter det, barnet siger og gentag det efterfølgende korrekt
_{(Weitzman & Greenberg, 2016)}

Træn turtagning
Skiftet mellem at lytte og tale/pludre i en dialog kaldes turtagning. Turtagning er grundlæggende i alle kommunikative processer og samtaler gennem livet. Støt derfor barnet i at blive en god samtalepartner ved at øve det i at tage sin tur. En tur fra barnet behøves ikke være et ord, men kan være et smil, et blik, en lyd, et spark osv..

Sociale rutiner i hverdagen skaber gode rammer for at understøtte turtagning, da de udføres på en særlig måde, er gentagne og forudsigelige for barnet samt indeholder tydelige signaler, der opfordrer barnet til at tage sin tur. Turtagningslege i dagpleje/vuggestue kan fx være borte-tit-tit, klappe kage eller give/modtage genstande. Gentagne turtagningsaktiviteter kan skabes i sociale hverdagsrutiner såsom måltider, påklædning osv. (Weitzman & Greenberg, 2016).

 Turtagning er vigtigt!
5 vippeture i en dialog udvikler barnets sprog.

Sådan kan du støtte barnet i at tage sin tur
✓ Få barnets opmærksomhed
✓ Gentag aktiviteten, legen eller sangen flere gange fra start til slut
✓ Giv tegn til barnet skal tage sin tur
✓ Se enhver reaktion fra barnet som en tur (et smil, et spark, et blik, en lyd)
✓ Tag turen for barnet hvis det ikke giver respons
✓ Forvent at barnet kan tage sin tur i lege, det kender
(Weitzman & Greenberg, 2016)

Babytegn handler om at sætte tegn på ord og handling, således at forældre og barn kan kommunikere selvom barnet endnu ikke kan tale. På den måde styrker du nærværet samt barnets mundmotorik og sproglige udvikling.

Seks grundlæggende babytegn
✓ Drikke (En tommelfinger sættes op til munden og vippes op)
✓ Mad/spise (Fingerspidserne på den ene hånd sættes op til læberne)
✓ Mere (Den ene hånds pegefinger banker på modsatte håndflade)
✓ Stop (Hånden strakt frem med håndfladen ud af)
✓ Sove (Den ene håndflade på siden af hovedet)
_{(Manniche, 2015)}

Sådan gør du
✓ Forbered hvilke tegn du vil arbejde med
✓ Vis tegnene mens du siger ordene
✓ Hav altid øjenkontakt med barnet og sæt altid ord på, når du laver tegnene
✓ Hæng de tegn op, som der arbejdes med i dagtilbuddet, så alle kan bakke op om det

Barnets sprog understøttes af at læse eller lytte til bøger. Det får viden om verden og lærer nye ord og begreber, som de ikke nødvendigvis ville lære i dagligdagens samtaler.

Dialogisk læsning i dagpleje/vuggestue
Dialogisk læsning handler om at have en dialog med børnene om den bog, der læses. Bogen læses flere gange på forskellige måder (Broström, Løntoft, & Jensen, 2012).

Du kan altid rette henvendelse til det lokale bibliotek, for at få inspiration og eksempler på gode bøger til dialogisk læsning.

Pege-følebogslæsning
Nogle børn i dagpleje og vuggestuealderen er ikke særligt opsatte på at få læst en bog højt fra start til slut, men vil være mere interesserede i at bladre rundt i bogen og pege på de billeder, som fanger deres opmærksomhed, røre ved elementer eller løfte flapper. I sådanne tilfælde er dialogisk læsning med tre læsninger ikke relevant.

Læs i stedet bogen og tal med barnet om de ting i bogen, som barnet synes er interessant. Fokuser på at gentage ordene for de ting, barnet peger på og tilføj informationer om de forskellige ting, der fanger barnets opmærksomhed.

Ret barnets opmærksomhed mod skrevne tekster og symboler i dets hverdag (literacy)
At læse med børnene i dagpleje/vuggestue er meget mere end højtlæsning og dialogisk læsning. Læsning og skrevne tekster optræder hele tiden i løbet af dagligdagen, hvis vi er opmærksomme på det.
Ret eksempelvis børnenes opmærksomhed mod vejskilte, logoer, emballager, reklamer, tekst og billeder på væggen, indkøbslister, navnelister, kalendere osv.. Det handler ikke om at lære børnene at læse, men om at rette deres opmærksomhed med bogstaver og ord og få dem til at forstå, at skrift og symboler indeholder information (Bylander & Krogh, 2017).

Sang og musik understøtter barnets forudsætninger for at tilegne sig sproget, og det skaber glæde, nærvær og fællesskab. Sang og musik understøtter barnets sprog, fordi det rytmiske element styrker dets arbejdshukommelse og evne til at huske ord. Samtidig styrker det barnets lydlige opmærksomhed, og det giver det mulighed for at øve nye og forskellige lyde, før barnet selv kan bruge dem korrekt (Bylander & Krogh, 2017).

✓ Lav forskellige sanglege (eksempelvis med fokus på bevægelser og mimik)
✓ Syng og leg med rytme hver dag og gerne flere gange om ugen
✓ Tal om indholdet i sangene med barnet

Rim og remser understøtter barnets sproglige udvikling, da sproget tydeliggøres og barnets fonologiske og lydlige opmærksomhed stimuleres. Når ord rimer og siges på vers, udtales ordene tydeligere og sprogets struktur og rytme understreges. De lydlige sammenfald og rytmen i rimene medfører, at rimene og dermed også ordene bliver lettere for barnet at huske (Gerstrøm, 2008).

Lån bøger med rim og remser på biblioteket

Brug fagter, mimik og sjove lyde, når der laves rim og remser med børnene. På den måde understøttes den sproglige rytme fysisk, hvilket styrker børnenes sansemotoriske opmærksomhed omkring ordene. Samtidig lærer nogle børn bedst, når de bruger deres krop, hvormed indlæringen øges på tværs af den samlede børnegruppe.

Den fysiske indretning i dagplejen/vuggestuen kan være med til at understøtte barnets sproglige udvikling ved at give barnet mulighed for og inspiration til at udforske og bruge sproget. Vær derfor opmærksom på at gøre sprogudviklende materialer tilgængelige for barnet.

Hæng sprogstimulerende ting op i dagplejen/vuggestuen
Hæng forskellige billeder/plakater op på væggene eller ting i loftet, som inspirerer børnene til at bruge sproget, og som der kan tales om med børnene.
✓ Hæng en uro eller billeder op ved puslebordet, og tal med barnet om det, mens det pusles
✓ Hæng billeder op af ting i børnehøjde, i barnets nære miljø på legeværelset eller rundt om i daginstitutionen og tal med barnet om det (det kan også være billeder af ting, der knytter sig til det sproglige tema, der arbejdes med)

Giv børnene let adgang til bøger
Giv børnene let adgang til bøger, så de selv har mulighed for at kigge i en bog. Sæt bøgerne i børnehøjde, så børnene selv kan nå dem. Skift bøgerne ud jævnligt, så de er indbydende og inspirerende at bladre i.

Indret et hyggeligt læsehjørne
Indret steder i dagtilbuddet, der indbyder til, at børnene kan sætte sig ned og kigge eller læse i en bog. Det kan fx være en hyggelig krog eller et hjørne.

Gode bøger i dagpleje/vuggestue
✓ Tykke papbøger med gode, farverige og klare illustrationer, der lægger op til at benævne og udpege ord
✓ Bøger man kan røre ved og føle på
✓ Korte bøger med lidt tekst på hver side
✓ Bøger med samling af billeder
✓ Temabøger
✓ Historier med mange gentagelser og som er forudsigelige
✓ Samlinger af rim og remser

Lav et minibibliotek til forældrene
Lav et minibibliotek med bøger som børnenes forældre har mulighed for at låne med hjem, så de kan læse med børnene derhjemme.

Tip!
Lav en kuffert til hver bog, der indeholder materiale, som pædagogerne eller forældrene kan bruge til at tale med børnene om bogen eller lave en leg baseret på bogens handling 

Leg med mundmotorik
Barnets mundmotorik understøtter dets sprogtilegnelse og kan stimuleres ved at:
✓ lave suge- og pustelege
✓ give barnet mad der udfordrer tyggeevnen
✓ lege med de lyde tungen og munden kan lave

Lav sanselege (se, føle og høre)
Sansemæssige erfaringer understøtter barnets sprogtilegnelse. Når barnet får lov til at se, føle og lytte i en leg eller aktivitet får det vigtige informationer, som gør det lettere at huske ord og knække sprogkoden (Gerstrøm, 2008).

Oplev sproget
Tag ud at se de sproglige temaer og ord, som der arbejdes med. Tag fx ud at se en bus, hvis I synger Hjulene på bussen eller find en mariehøne, hvis I synger Mariehønen evigglad.

Leg med funktionsord
Lav aktiviteter hvor der trænes forskellige funktionsord gennem leg. Det kan eksempelvis være forholdsord såsom: over, i, ved siden af, ovenpå, foran, mellem, inden, langs.

Leg med tillægsord
Placer forskellige frugter og grøntsager med forskellige størrelser på et bord. Lad børnene finde store og små frugter og grøntsager. Stil spørgsmål til børnene undervejs. Man kan også lege med varm og kold ved fx at udforske forskellige madvarer der er kolde (fx is, isterninger, saft) og varme (fx suppe, the). I kan også arbejde med vejret (sol, regn, sne, kulde, varme).

Tag fotos af børnene
Tag et billede af hvert barn og laminer det. Brug billedet til at tale med barnet om øjne, næse, øre og mund.

Lav en fotomappe
Lav en fotobog med billeder og/eller illustrationer af ting, som barnet er omgivet af i hverdagen, eller som er betydningsfulde for barnet. Udviklingen af barnets symbolopfattelse og abstraktionsevne understøttes, når det relateres til noget nært og kært for barnet. Kig i bogen sammen med børnene. Få eventuelt barnets forældre til at tage billeder med, som der kan sættes i bogen.  

Kontakt dagplejepædagogen for råd og vejledning eller ved bekymring om et barns sproglige udvikling

Tip fra en dagplejer
Lav en kasse med træting, der har forskellige former og farver, som barnet kan lege med og som I kan tale med barnet om. 

Samtaler med barnet er den mest effektive kilde til at styrke dets sproglige udvikling. Barnet tilegner sig nye ord og begreber gennem samtale, fordi de imiterer det sprog, som de hører, og de imiterer sproglyde i sproget (Boye & Rasmussen, 2011, s. 59). I børnehaven er det væsentligt at understøtte barnet i at udvikle mere komplekse sætningskonstruktioner. Støt barnet i at producere sætninger med flere udsagnsord og hv-spørgsmål. For de yngste børn i børnehaven vil anbefalingerne fra dagpleje/vuggestue også være relevante.

Sproglig stimulering i børnehaven (de yngste)
✓ Diversiteten/kvaliteten af ord
✓ Differentiering mellem ord
✓ Nuanceret ordforråd 

Sproglig stimulering i børnehaven (de ældste)
✓ Dekontekstualiseret sprog (fortællinger, forklaringer, fantasi, lade-som-om-lege)
_{(Bylander & Krogh, 2017)}

Dagligdagens gøremål og aktiviteter i børnehaven er oplagte muligheder for at starte en samtale med barnet. Eksempelvis på legepladsen eller i garderoben, når børnene skal have tøj på.

Sådan understøttes gode samtaler med barnet i børnehaven
✓ Udvid det barnet siger
✓ Støt barnet i at tale i hele sætninger og bruge flere udsagnsord
✓ Stil åbne spørgsmål – gerne hv-spørgsmål, regne-den-ud-spørgsmål og spørgsmål, der ikke har et rigtigt svar
✓ Brug kommentarer, ikke kun spørgsmål, i dine samtaler med barnet (spørg fx ikke hvad barnet har på sin trøje, men kommenter det i stedet for)
✓ Brug forskellige ord for samme begreb
✓ Lad barnet fortælle og forklare

Barnets sprog understøttes af at læse eller lytte til bøger. De får viden om verden og lærer nye ord og begreber, som de ikke nødvendigvis ville lære i dagligdagens samtaler.

Dialogisk læsning i børnehaven
Dialogisk læsning handler om at have en dialog med børnene om den bog I læser. Bogen læses igennem flere gange men på forskellige måder (Broström, Løntoft, & Jensen, 2012).

Du kan altid rette henvendelse til det lokale bibliotek, for at få inspiration og eksempler på gode bøger til dialogisk læsning.

Sproglige aktiviteter og lege
✓ Lyttelege
Lyttelege styrker barnets evne til at skelne mellem forskellige lyde, hvilket hjælper det til at kunne skelne mellem sproglyde. Find sammen med barnet forskellige ting, der giver lyd. Afprøv alle lydene. Dernæst skiftes I til at vælge en lyd, som den anden skal gætte med ryggen til.

✓ Huskelege
Huskelege understøtter barnets hukommelse og evne til at holde sammen på sproglige meddelelser og huske ord. Eksempelvis kan I lege Kims-leg: Læg forskellige genstande frem på bordet (fx køkkenredskaber). Tal med børnene om, hvad de forskellige ting hedder, og hvad man bruger dem til. Læg dernæst et viskestykke over genstandene og tag en ting væk. Lad børnene finde ud af, hvad der mangler.

✓ Leg med ord, bogstaver og tal
For at styrke barnets skriftsprogstilegnelse og understøtte barnets senere læseudvikling kan der leges med bogstaver, ord og tal sammen med de større børn i børnehaven.
✓ Leg med antonymer - modsatrettede ord (vågen/sove, glad/sur, lys/mørke)
✓ Leg med synonymer (strømper/sokker)
✓ Tæl trappetrin, når I går op og ned af en trappe
✓ Tæl mennesker, cykler eller biler, der kører forbi, når I er ude at gå tur
✓ Hvor mange ting kan vi finde, der starter med lyden… ?
✓ Lav et skilt med barnets navn, som det kan tage frem, når det gerne vil skrive sit eget navn.
✓ Skriv sammen en fantasi-/vrøvlehistorie
✓ Leg med sproglyde fx udelad ffff fra fis
✓ Vend ordene om (bakkesnavvendt) med børnene fx fodbold – bodfold.

✓ Leg med hv-spørgsmål
Lav aktiviteter, der understøtter barnet i at forstå og bruge hv-spørgsmål (hvornår, hvad, hvordan, hvorfor).

Sang og musik understøtter barnets forudsætninger for at tilegne sig sproget, og det skaber glæde, nærvær og fællesskab. Sang og musik understøtter barnets sprog, fordi det rytmiske element styrker dets hukommelse og evne til at huske ord. Samtidig styrker det barnets lydlige opmærksomhed, og det giver det mulighed for at øve nye og forskellige lyde, før barnet selv kan bruge dem korrekt (Bylander & Krogh, 2017).

✓ Lav forskellige sanglege (eksempelvis med fokus på bevægelser og mimik)
✓ Syng og lege med rytme hver dag og gerne flere gange om ugen
✓ Tal om indholdet i sangene med barnet

Rim og remser understøtter barnets sproglige udvikling, da sproget tydeliggøres og barnets fonologiske og lydlige opmærksomhed stimuleres. Når ord rimer og siges på vers, udtales ordene tydeligere og sprogets struktur og rytme understreges. De lydlige sammenfald og rytmen i rimene medfører, at rimene og dermed også ordene bliver lettere for barnet at huske (Gerstrøm, 2008).

Brug fagter, mimik og sjove lyde, når der laves rim og remser med børnene. På den måde understøttes den sproglige rytme fysisk, hvilket styrker børnenes sansemotoriske opmærksomhed omkring ordene.
Samtidig lærer nogle børn bedst, når de bruger deres krop, hvormed indlæringen øges på tværs af den samlede børnegruppe.

Den fysiske indretning i børnehaven kan være med til at understøtte barnets sproglige udvikling ved at give barnet mulighed for og inspiration til at udforske og bruge sproget. Vær derfor opmærksom på at gøre sprogudviklende materialer tilgængelige for barnet.

Giv let adgang til bøger
Giv børnene let adgang til bøger, så de selv har mulighed for at kigge i en bog. Sæt bøgerne i børnehøjde, så børnene selv kan nå dem. Skift bøgerne ud jævnligt, så de er indbydende og inspirerende at bladre i.

Indret et hyggeligt læsehjørne
Indret steder i dagtilbuddet, der indbyder til, at børnene kan sætte sig ned og kigge eller læse i en bog.
Det kan fx være en hyggelig krog i børnehaven.

Gode bøger i børnehaven
✓ Bøger med rim og remser
✓ Bøger der appellerer til børnenes interesser og fantasi
✓ Vælg både fiktive og ikke-fiktive bøger
✓ Mere detaljerede og komplekse historier, der illustrerer fortællerforløb
✓ Alfabetbøger
✓ Historier med gentagelser
✓ Temabøger, gerne med mange billeder

Lav et minibibliotek til forældrene
Lav et minibibliotek med bøger som børnenes forældre har mulighed for at låne med hjem, så de kan læse med børnene derhjemme.

Lav et skrivecenter
Giv adgang til skrive- og tegneredskaber ved at lave et skrivecenter. Sæt blyanter, farvekridt og papir frem, så børnene kan tegne, lege skrive og lave skriblerier. Hæng en alfabetplakat op, så børnene kan tegne bogstaverne.

Tip!
Lav en kuffert til hver bog, der indeholder materiale, som pædagogerne eller forældrene kan bruge til at tale med børnene om bogen eller lave en leg baseret på bogens handling

Gør skriftsproget synligt
✓ Skriv børnenes navn i garderoben
✓ Hæng plakater med bogstaver, alfabetet og ord op på væggene
✓ Giv adgang til bogstavmagneter, som børnene kan lege med og flytte rundt på
✓ Skriv ordene for legetøjet på de forskellige kasser

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der foretages en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring tre år, der ikke er indmeldt i et dagtilbud (jf. dagtilbudsloven § 11, stk. 2).
Sprogvurderingen foretages af en logopæd i PPR.

I Thisted Kommune varetages sprogstimuleringen af børn med to eller flere sprog af det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Dagtilbuddene har sprogpædagoger ansat, som er uddannet til at varetage/formidle viden om det sprogpædagogiske arbejde til personalet i det enkelte dagtilbud.

Sprogstimuleringen af børn med to eller flere sprog indgår som en integreret del af dagtilbuddets sprogpædagogiske indsats: Disse børn på omkring tre år og nystartede 4-5-årige sprogvurderes af sprogpædagogen i dagtilbuddet. Skolestarterne vurderes i oktober/november måned året inden skolestart med henblik på, om der er brug for særlig sprogstimulering inden skolestart.

Hvis barnet lander i fokuseret eller særlig indsats i sprogvurderingen, skal der udarbejdes en handleplan. Dagtilbuddene kan få hjælp til at koordinere arbejdet og eventuelt udarbejde handleplaner af tosprogskonsulenten. Tosprogskonsulenten kan desuden bidrage med råd og vejledning i forbindelse med selve sprogvurderingen og i forhold til den opfølgende sprogstimulering, hvis der er behov for dette.

Alle børn med to eller flere sprog i alderen tre til seks år vil blive tilbudt en plads i et dagtilbud. Dette formidles igennem pladsanvisningen.

Det er personalet i barnets dagtilbud, der har ansvaret for, at de nødvendige baggrundsoplysninger fra forældrene er indhentet inden sprogvurderingen foretages. Desuden skal personalet give en tilbagemelding til forældrene om sprogvurderingens resultat. Når vurderingen er gennemført, henter personalet en skriftlig rapport fra Hjernen & Hjertet, som er det system Thisted kommune anvender i forbindelse med sprogvurderinger. Desuden skal der gives sprogpædagogiske anbefalinger, som formidles videre til forældre og det øvrige personale. Dette skal sikre, at alle inddrages i det generelle sprogpædagogiske arbejde omkring børnene.

Desuden kan sprogvurderingen vise, om der er brug for særlig sprogunderstøttende indsats i en mindre gruppe.

Sprogvurdering før skolestart
Skolestartende børn med to eller flere sprog sprogvurderes i november/december måned for at vurdere, om der er behov for sprogstøtte i forbindelse med skolestart. Der tilbydes råd og vejledning fra tosprogskonsulenten i forbindelse med et eventuelt sprogstøttebehov

Nedenstående tabel beskriver de forskellige aktørers ansvar og funktion i forbindelse med sprogvurderinger i Thisted Kommunes dagtilbud.

Til hvert af skolens fag knytter sig et særligt ordforråd og bestemte måder at bruge sproget på, også kaldet fagets faglige registre. Det betyder fx, at de tekster, der inddrages i ét fag, er anderledes end tekster i andre fag, og at de derfor skal læses anderledes. Der er fx forskel på, hvordan man skal læse en informerende naturfagstekst, en instruktion i madkundskab og en novelle i dansk (Emu, 2019).

Når der arbejdes bredt med elevers faglige læsning, faglige skrivning og faglige mundtlige sprog, understøttes elevernes muligheder for læring og deltagelse i undervisningen. Den faglige undervisning kan med fordel tilrettelægges som aktiviteter, der gradvist støtter, udbygger og konsoliderer elevernes sproglige udvikling.

En del studier dokumenterer efterhånden, at undervisningsmodeller, som integrerer fag, sprog, læsning og skrivning, lykkes med at løfte elevers læring. Undervisning, som indeholder et eksplicit fokus på fagets sprog, fagets tekster og sprogets rolle i undervisningen, har en positiv effekt på elevresultater (Nationalt videncenter for læsning, 2019).

Kort sagt handler det om at sætte fokus på sproget og helt konkret at sætte ord på handlinger og viden, så der bygges bro mellem elevernes hverdagssprog og fagsprog. På den måde rettes fokus på, hvad eleven skal lære, hvordan eleven skal lære det, måden sproget bruges på i teksterne, selve undervisningen samt i elevernes fastholdelse af ny viden i deres læringsproces.

Forslag til sprogbaserede undervisningsaktiviteter
Helt overordnet set kan enhver undervisning struktureres med fokus på 5 faser:
1. Oplev
2. Fasthold dine oplevelser
3. Undersøg
4. Læs – lyt (receptivt sprogbrug)
5. Skriv – tal (produktivt sprogbrug)
_{Kabel 2019}

Eleverne skal tale
Den der taler – er den, der tænker.
Den der tænker – er den, der lærer!

✓ Gør eleverne til aktive sprogbrugere
Giv eleverne mulighed for at diskutere svarene på de mundtlige spørgsmål til klassen med hinanden, inden der udvælges en elev til selve besvarelsen - på den måde får alle mulighed for at bruge fagsproget i en refleksion, samtidigt med at det giver den enkelte elev sikkerhed i sit eget svar og dermed mod til at række hånden op.

✓ Kollaborativ læring
Undersøgelser viser, at kollaborativ læring er effektiv i tilegnelsen af sprog. Kollaborativ læring handler om, at eleverne underviser sammen i et fællesskab. Eleverne arbejder sammen om at løse en konkret opgave i grupper eller parvis. Kollaborativ læring er effektivt til at styrke og stabilisere sproget og skabe en dyb viden, fordi det kræver aktiv interaktion mellem eleverne i læringssituationen (Trygfondens Børneforskningscenter og UVM, 2017).

✓ Undervis eksplicit i sproglige og genremæssige træk
Hav altid fokus på den valgte teksts teksttype og dermed særlige sproglige og genremæssige træk.
Undervis eksplicit eleverne i at kunne genkende disse (receptivt) og senere at kunne anvende dem (produktivt). Dette gælder i alle skolens fag (se skema s. 66 og frem).

✓ Sæt sproglige mål
Sæt sproglige mål såvel som faglige mål for din undervisning. Tænk på sproget som en vigtig del af elevernes forudsætninger for at tilegne sig dit fags viden og sprog (Læringskonsulenterne, 2016).

✓ Byg sproglig bro mellem hverdagssprog og fagsprog
Vær nysgerrig og undersøgende på elevernes sproglige forudsætninger (deres hverdagssprog), tag udgangspunkt heri og sørg for at koble dit fags fagsprog hertil, så eleverne får mulighed for at udvide dybden af deres ordforråd og styrke forståelsen af fagets sprog.

✓ Afklar og aktiver elevernes forforståelse
Eleverne besidder forskellig baggrundsviden og har derfor også forskellige forudsætninger i undervisningens aktiviteter. Derfor er det vigtigt at afklare og aktivere elevernes baggrundsviden i forbindelse med læsningen af en tekst, da det har betydning for den måde, de arbejder med og går til teksten på (Læringskonsulenterne, 2016). Inden eleverne skal læse en tekst, er det altså vigtigt at undersøge, om eleven skal have øget baggrundsviden, forklaring af ord/begreber, indføring i tekstens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår) eller evt. en kort genfortælling af teksten.

Alle undervisere er nøglepersoner i udviklingen af elevernes faglige sprog og læsefærdigheder. Det er den enkelte undervisers opgave at kende de sproglige træk, der er kendetegnende for hans eller hendes fag, og for at kunne støtte eleverne i at tilegne sig fagets sprog og tekster.
Ud over at underviseren skal være inde i fagets kernestof, skal han/hun derfor have indgående kendskab til:

✓ fagets sprog, ordforråd og begreber
✓ teksttyper, der optræder i faget.
✓ strategier der kan understøtte en sproglig udvikling i fagene
✓ læseforståelsesstrategier og notatteknikker, der er relevante i faget

Følgende afsnit beskriver ni forskellige teksttyper, som er repræsenteret i skolens fag. Hver teksttype har nogle særlige kendetegn, herunder også sproglige kendetegn og læseformål, hvortil forskellige genrer knytter sig. Vi har forsøgt at koble teksttyperne til de forskellige klassetrin ud fra eksempler på videns- og færdighedsmål. Vi har knyttet oplagte grafiske modeller og notatteknikker til nogle af teksttyperne. Afsnittet kan derfor være en hjælp til den enkelte underviser i arbejdet med at støtte eleverne i at tilegne sig fagets sprog og tekster (Fælles Mål) (Johansson & Ring) (Undervis, 2019).

_{(Emu, 2019) (Undervis, 2019) (Dansk – læseplan, 2019) (Fælles Mål for dansk, 2019) (Johansson & Ring, 2019)}

Teaching-learning-cycle er et bud på, hvordan man struktureret og eksplicit underviser i teksttyperne og genrernes særlige kendetegn og sproglige møn-stre. Undervisningen planlægges overordnet set i 4 faser:

Teaching-learning-cycles 4 faser
1. Vidensopbygning
2. Analyse af model-tekst
3. Fælles tekstkonstruktion
4. Selvstændig tekstkonstruktion

Find mere om modellen og dens anvendelse i praksis på filmkompagniet.

Uden sprog – ingen læring

Ingen læring uden sprog!

Fagtekster udgør en stor procentdel af al undervisningsmateriale i skolens fag. Derfor er det vigtigt, at underviseren gør sig tanker om, hvordan eleverne skal arbejde med teksterne og hjælper dem med at forstå disse.

Én måde at gribe (svære) fagtekster an på er Reading to Learn, der er en metode, hvor underviseren guider eleverne gennem læsningen af teksten via forberedelse på indholdet, fokus på sproget og notatteknikker.

Faserne i detaljeret læsning
1. sætningsforberedelse (genfortælling af sætningen på hverdagssprog)
2. læs sætningen
3. spørgsmål til sætningen (sprogligt fokus på ord, begreber, det mellem linjerne)
4. evt. uddybning via grafisk model eller kommentar

Da elever med to eller flere sprog oftest kan have udfordringer med at forstå det, de læser, er det afgørende at have fokus på aktiviteter, der understøtter deres sprog- og læseforståelse. For inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge undervisningsaktiviteter, der styrker sprogforståelsen og videnstilegnelsen se forrige afsnit om sprogbaseret undervisning.

Støt eleverne i at tale i hele (faglige) sætninger
Det er ikke nok, at eleverne indsamler mange forskellige ord og opbygger et stort ordforråd.
Det er samtidig vigtigt, at de støttes i at ytre sig i hele sætninger

At være en del af klassen
For elever med to eller flere sprog har det en positiv betydning for elevens faglige og sproglige udvikling at være en del af en almindelig klasse, da det danske sprog både tilegnes gennem sproget i faget men også i den almindelige omgang med andre, der taler dansk.

Elever med to eller flere sprog bør kun tages ud af klassen, hvis de har brug for sproglig støtte som fx basisundervisning i dansk, som ikke kan imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning eller ved supplerende støtte i løbet af dagen.

For nyankomne elever gælder det, at disse skal have basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer. Denne undervisning skal gives på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

Hav fokus på udvikling af ordforrådet
Elever med to eller flere sprog har gennemsnitligt set et mindre ordforråd på dansk end elever med ét sprog, hvilket også er grunden til, at de ofte har store udfordringer med sprog- og læseforståelsen. Derfor er det vigtigt, at der er fokus på at styrke disse elevers ordforråd på dansk. Det er vigtigt at inddrage de forskellige sprog i klassen, så der kan arbejdes med elevernes samlede sproglige ressourcer, se nedenstående afsnit med ”Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer”.

Det anbefales, at skolerne afdækker nyankomne elevers (sproglige) ressourcer og kompetencer allerede ved modtagelsen og ved skolestart. Afdækningen er en væsentlig og god investering, fordi den medfører viden om elevens udgangspunkt, som kan sikre, at eleven tilbydes det rette undervisningstilbud, der opfylder dennes forudsætninger og behov.

Undervisningsministeriet har udviklet materialet Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer, som kan hjælpe med at afdække nyankomne og øvrige elever med to eller flere sprogs kompetencer, når de skal starte i skole. Materialet består af tre trin og indeholder en konkret plan og guide for, hvad kommunen og skolerne kan gøre, når de modtager nyankomne elever (herunder specifik beskrivelse af hvem der gør hvad, hvornår og hvordan).

^{Se materialet Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer på Emu.}

Inspirationsmateriale til sprogarbejdet med elever med to eller flere sprog
For uddybning af ovenstående aktiviteter og yderligere inspiration til arbejdet med sproglige kompetencer og læsefærdigheder hos elever med to eller flere sprog henvises til følgende publikationer:

✓ Styrk sproget udarbejdet af læringskonsulenterne
✓ Sprog- og læsekompetencer hos flersprogede elever udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter og Undervisningsministeriet
✓ Sprog- og læsekompetencer hos flersprogede elever – fokus på nyankomne udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter og Undervisningsministeriet
✓ Styrk sproget styrk læringen, af Pauline Gibbons
✓ Lad sproget bære - genrepædagogik i praksis af Britt Johansson og Anniqa Sandell Ring.
✓ Kom ind i sproget - flersprogede elever i fagundervisningen af Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff

Indgribende tiltag fokuserer på en målrettet indsats for elever, som på trods af forebyggende og foregribende undervisning stadig ikke udvikler hensigtsmæssige læse- og skrivekompetencer. Hovedparten af den gruppe af elever har ordblindhed som funktionsnedsættelse.

Ordblindhed (udfordringer med afkodning)
Ordblindhed (dysleksi) er store vanskeligheder med at lære at læse og stave, som beror på vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde og lydfølger (dvs. afkodningen af ord).
Personer med ordblindhed forstår derfor udmærket tekster, hvis de læses op, men de har svært ved at læse dem selv, da det er afkodningen og ikke sprogforståelsen, de har udfordringer med (Elbro, 2014, s. 33). Man kan have forskellige grader af ordblindhed, og indsatsen skal tilpasses den enkelte elevs udfordringer.

Ordblindhed kan også have konsekvenser for andre sproglige områder end det rent læse- og stavetekniske, fx kan eleven have problemer med syntaks i skrift og tale, problemer med formulering i forskellige genrer og problemer med forskellige dele af læseforståelsen og faglig læsning.

Elever med ordblindhed elever udgør en betydelig del af danske skolebørn, idet 3 -7 procent af befolkningen har ordblindhed (Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling, 2019). De fleste mennesker med ordblindhed kan med den rette støtte fra undervisere og ved brug af it-redskaber gennemføre deres grundskoleforløb, en ungdomsuddannelse og fortsætte med en videregående uddannelse og/eller blive en del af det danske arbejdsmarked med samme muligheder, rettigheder og pligter som andre borgere.

Specifikke vanskeligheder med læseforståelse
Der findes elever, som ikke har problemer med afkodningen, men som har problemer med at forstå de ord og udtryk, de afkoder og dermed tekstens indhold. Denne gruppe af elever kan altså godt læse en tekst, men det er begrænset, hvad de forstår af den. Mangelfuld sprogforståelse er den væsentligste årsag til denne form for læsevanskelighed. Derudover kan det skyldes, at eleverne er tilbageholdende med at drage tankeslutninger og forbinde sætningerne til et forestillingsindhold. Udfordringerne med læseforståelsen kan samtidig skyldes, at eleverne ikke er opmærksomme på deres egen forståelse af teksten (Elbro, 2014, s. 288f). Læs mere i afsnittet ”Definition af læsning” på side 14.

Sprogbaseret undervisning er nødvendig for elever i skriftsprogvanskeligheder, men gavnlig for alle elever.
(se afsnittet om sprogbaseret undervisning s. 63)

Læs mere om ordblindhed og undervisning af elever med ordblindhed i inspirationsmaterialet fra Undervisningsministeriet.

Sprogforstyrrelsen DLD - (developmental language disorder) hos børn i skolealderen
Ud over ordblindhed findes der også en anden sproglig diagnose*: DLD eller ‘developmental language disorder’.

Man siger at ca. 7% af en årgang har sprogforstyrrelsen DLD, så den er lige så udbredt som ordblindhed.

DLD indebærer, at man har svært ved at lære, forstå, bruge og/eller producere sprog (både talt og skrevet). Den præcise årsag til DLD kendes ikke, men det kan konstateres, at et givent barn ofte er arveligt disponeret. Derudover kan det konstateres, at de sproglige vanskeligheder ofte opstår i barndommen og er vedvarende.

Sprogforstyrrelsen kan komme til udtryk på forskellige måder hos et barn eller ungt menneske: Ét barn har måske særligt svært ved at finde de rette ord i den rigtige sammenhæng, hvor et andet måske har meget svært ved at konstruere grammatisk korrekte sætninger.

Der kan være følgende kendetegn hos elever med DLD. De kan have svært ved at:
✓ …forstå beskeder og instruktioner
✓ …besvare spørgsmål
✓ …lære og huske nye ord
✓ …sætte ordene rigtigt sammen til sætninger
✓ …læse og skrive
✓ …forstå det han/hun læser
✓ …fortælle historier (narrativer)
✓ …lege med andre

Diagnosen stilles af en logopæd. Dette kan tage tid, da den spænder meget bredt og over mange parametre hos eleven. Logopæden vil ofte bruge logopædisk testmateriale, lytte til fagpersonalets og forældrenes daglige observationer samt samtale med forældrene omkring barnets historik i forhold til den sproglige udvikling.

Selv om sprogforstyrrelsen er vedvarende, kan man forbedre elevens sprogfærdigheder igennem pædagogiske justeringer:
1. Sørg for at have elevens opmærksomhed
2. Brug kun de ord, der er brug for
3. Se, mærk, tegn, og vis det du siger
4. Opsummer med enkelt sprog
5. Tal om nye ord (hele vejen rundt om ordet)
6. Færre spørgsmål
7. Vil du have banan eller æble? (giv valgmuligheder)
8. Tilføj et enkelt ord (udbyg sætninger)
9. Ret ikke - men gentag
10. Undersøg elevens forståelse

Der findes ikke nogen decideret behandling for DLD. Logopæden vil dog undervejs og efter sine undersøgelser kunne rådgive fagpersonale og forældre omkring, hvilke sproglige områder som er relevante at træne eller have fokus på med den pågældende elev på det givne tidspunkt.

(Nielsen, A-M. W. og Christensen, R. V. 2024 – NVOL 15.maj
Sprogeriet – DLD Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse
*Diagnosen er i ICD11)

For elever i afkodningsvanskeligheder som på trods af foregribende og forebyggede undervisning stadig ikke udvikler hensigtsmæssige læse- og skrivekompetencer, kan der ansøges om hjælp ved Kompetencecenter for læsning (herefter KCL).
Kompetencecentret for læsning er et mobilt tilbud til skolerne hvor al undervisning foregår ude på elevens egen skole. Formålet med centret er, i samarbejde med kommunens skoler, at løfte den faglige kvalitet i forhold til at inkludere og undervise elever med ordblindhed i klasserne, sådan at de bliver så dygtige, som de kan blive. Se mere på kompetencecentrets hjemmeside på www.kclthisted.dk

Når en elev er testet ordblind ansøger elevens egen skole om et grundkursus ved KCL.

Grundkursus mellemtrin:
På grundkurset i mellemtrinnet deltager nytestede elever fra 4. – 6. klasse på samme kursus.
Kurset foregår på elevens egen skole og vil være en blanding af observationer i klassen, undervisning på små hold og efterfølgende implementering af elevens brug af ordblindeværktøjer i den daglige undervisning. Der vil efter kurset blive udarbejdet en individuel anbefaling til det videre arbejde, overlevering til lærerteamet samt et afsluttende forældremøde.

Grundkursus overbygning:
På grundkurset i overbygningen deltager nytestede elever fra 7. – 9. klasse på samme kursus.
Kurset foregår på elevens egen skole og undervisningen vil foregå på et lille hold. Der vil efter kurset blive udarbejdet en individuel anbefaling til det videre arbejde.

Pointkatalog med yderligere indsatser:
Foruden grundkurser kan de enkelte skoler prioritere mellem forskellige indsatser, som Kompetencecenter for læsning tilbyder i et pointkatalog.

KCL indkalder i foråret skoleledere og læsevejledere til et dialogmøde, hvor skolens behov for KCL’s indsatser drøftes og vurderes. De forskellige indsatser, der kan vælges imellem er:

• Indsatser i indskolingen:
Sparring i skoleintro, børnehaveklasse og 1. klasse om hvilke elever skolen skal være særlige opmærksomme på, og hvilke indsatser de kan arbejde videre med. Sparringen tager udgangspunkt i tests relateret til sprog og læsning.

• Indsatser på mellemtrin:
Opfølgningskurser for de elever, som har været på et grundkursus ved KCL.

• Indsatser i overbygningen:
Opfølgningskurser for de elever, som har været på et grundkursus ved KCL samt kurser i anvendelse af værktøjer i forbindelse med terminsprøver og afgangsprøver.

• Andre indsatser:
Herudover kan skolen vælge, at KCL deltager ved forældremøder, lærerkurser, korte kurser på klasseniveau, co-teachingforløb, konsulentdage og sparringsmøder med fagpersoner.

Et vigtigt værktøj i kvalificeringen af læse- og skriveundervisningen er afholdelse af klassekonference minimum en gang om året efter klassetest/prøver. Her mødes klassens lærerteam med læsevejleder.
Skolens ledelse orienteres om testresultater og forslag til foregribende og indgribende indsatser. Det centrale i mødet er den kvalificerede og kvalificerende samtale om alle elevers læse- og skriveudvikling samt de tiltag, der kan gøres på baggrund heraf. Det er vigtigt, at klassekonferencen som udgangspunkt bruges til at vurdere den indsats, klassen som helhed har behov for. Klassekonferencen er således ikke kun et forum, hvor svage elevers forudsætninger og mulige tiltag drøftes.

Læsevejlederen er tovholder og laver en dagsorden og referat i dialog med lærerteamet. Denne dagsorden bør tage afsæt i den kommunale evalueringsplan, og derfor har dansk- og læsevejlederen forud for mødet analyseret de aktuelle prøveresultater, så der skabes et overblik over klassens og den enkelte elevs læse- og skriveudvikling.

Mødeindhold kan omhandle læringsmål, aktiviteter, differentiering, tegn på læring, elevgrupper og/eller tiltag for enkelte elever. Afsluttende konkluderer læsevejlederen sammen med lærerteamet på prøveresultater og de fremadrettede tiltag.

Omfang, indhold og læsevejlederens funktion aftales med skolens ledelse.