Hvor skal fremtidens grønne energiforsyning ligge?

Der er betydelige økonomiske gevinster forbundet med opstilling af energianlæg.

Grøn omstilling kan tiltrække kapital og nye teknologier. Det skaber arbejdspladser og erhvervsudvikling til Thy. Samtidig kan den grønne omstilling påvirke varme- og elpriser positivt lokalt. Landbruget kan udnytte restprodukter bedre og skabe nye omsætningsmuligheder, og Hanstholm Havn kan få en ny grøn rolle. Det er Thisted Kommunes ambition, at den  grønne økonomi skal bidrage til udvikling af vores lokalsamfund. Det kan ske på to måder:

Lokalsamfund skal være medejere

Vi skal eje en andel af den grønne energiproduktion i fællesskab. På den måde sikrer vi løbende indtægter til fællesskabet. Det er penge, der kan bruges til lokale, fælles funktioner. Det kan være drift af en idrætshal eller forsamlingshus. Det kan også være til støtte af lokale iværksættere eller investeringer i skov og natur. 

På den måde bliver det konstruktivt at indfri de ambitiøse grønne målsætninger.

Vi skal bruge energien lokalt

Let adgang til CO2-neutral og prisstabil energiforsyning er en fordel for vores energitunge erhverv. Samtidig kan det tiltrække nye energikrævende virksomheder til Thy som for eksempel biogas-, pyrolyse- og Power-to-X-anlæg. Det danner grobunden for etablering af følgeerhverv og skaber nye jobs til thyboerne. Derfor planlægger vi energizoner, der udnytter den lokalt producerede energi og skaber fremtidens arbejdspladser.

Borgerne skal være med, når nye energiprojekter bliver udviklet. Sådan er det ikke automatisk i dag.

I dag er det sådan, at hvis et område allerede er udpeget til energimål i kommuneplanen, så har kommunen en pligt til at udarbejde en lokalplan, hvis en projektudvikler søger om det. Tit er de vigtigste beslutninger altså allerede truffet.

Det har vist sig gang på gang, at lokalsamfund føler sig sat ud på et sidespor. Muligheden for at påvirke projekterne er begrænsede. Det resulterer ofte i stor modstand. Det skaber frustration hos lokalsamfund, projektudviklere, kommuner og politikere. Derfor vil vi i Thy vende processen på hovedet og skabe en ny konstruktiv dialog.

Vi vil skabe flest mulige vindere i den grønne omstilling. 

Thyboerne skal sætte deres aftryk på nye kriterier

Derfor vil vi i Thisted Kommune spørge borgerne efter deres input. De skal være med til at definere, om fremtidens energiproduktion i Thy skal sikre lokalt medejerskab, som kan skabe økonomi til at udvikle lokalt? Skal det skabe mere natur? Større biodiversitet? Eller nye rekreative områder? Du kan deltage i vores borgermøder og give os dine input i vores spørgeskema.

Thyboernes input bliver samlet og danner grundlag for kriterier, der er politisk vedtaget. Det skaber gennemsigtighed omkring hvilken målestok, Thisted Kommune i fremtiden vurderer energiprojekterne efter politisk. Samtidig skal kriterierne give lokalsamfundet en idé om, hvad der er muligt at forhandle med udviklere om.

Det giver borgerforeninger og lignende lejlighed til at etablere lokale VE-foreninger, der kan være et fælles talerør og også sikre fælles medejerskab.

Det tvinger projektudviklere til at tage dialogen med borgerne indledningsvis og udvikle og tilpasse projekterne sammen med lokalsamfundene, inden projektansøgningerne bliver sendt til politisk behandling.

Vejen til succes

Vi tror på, at den grønne omstilling på den her måde kan blive værdifuld for lokalsamfundene og sikre økonomi til lokal udvikling, nye arbejdspladser og for eksempel rekreative områder. Vi tror, at en bedre værdifordeling til lokalsamfund vil skabe større opbakning. Vi tror, at modellen vil skabe sikkerhed for investorer, lokalsamfund og naturen, så vi kan skabe fremdrift i den grønne omstilling.

Vi vil gerne den grønne omstilling i Thy. Men vi vil være en aktiv medspiller. Vi vil ikke bare lægge land og landskab til.

Thisted Kommune tror på, at det er vejen til succes.

I negativområder kan der ikke opstilles energianlæg.

Negativområder udgør knap to tredjedel af kommunens samlede areal. Mange af arealerne er omfattet af beskyttelseshensyn og lignende, som forhindrer placering af energianlæg. Negativområder er primært de store åbne vidder samt beskyttede natur- og skovområder mod vest og nord, som kendetegner Thys natur. For at værne om disse områder, og hvis muligt styrke dem, vil Thisted Kommune friholde dem for energianlæg. 

Negativområder er bl.a. fastsat på baggrund af følgende hensyn:

• Natura 2000
• Større områder med beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens § 3
• Lavbundsarealer
• Sø- og å-beskyttelseslinjer
• Fredskov
• Skovbyggelinjer
• Fredninger
• Kirkeomgivelser
• Fortidsminder 
• Kommuneplanlagte byzone, sommerhus- og landsbyområder
• I størst muligt omfang udenfor kystnærhedszonen
• Udenfor råstofområder. 
• Uforstyrrede landskaber
• Særligt værdifulde naturområder og potentielle naturområder
• Bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber 
• Økologiske og potentielle økologiske forbindelser.

 Testcenteret Østerild er på baggrund af Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild undtaget fra negativområder, da loven fastlægger de planlægningsmæssige rammer for området.

I neutralområder kan der potentielt opstilles vedvarende energi-anlæg som for eksempel solceller og vindmøller, men kun med lokalsamfundenes opbakning.

Neutralområder udgør ca. en tredjedel af kommunens samlede areal. Neutralområderne findes især i den del af landskabet, der er præget af intensivt dyrkede arealer mellem landsbyerne. Der kan primært etableres vindmøller og solceller i neutralområderne, men kommunen planlægger ikke aktivt for etablering af energianlæg, med mindre projekterne er borgerdrevne, eller at der kan dokumenteres opbakning til projektet i lokalsamfundet.

Ud over den lokale opbakning skal projektet opfylde en række kriterier. De kriterier bliver formuleret på baggrund af thyboernes input, og de skal vedtages af Kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at i neutralområder modtager og behandler kommunen ansøgninger ud fra en vurdering af, om projektet opfylder de fastlagte kriterier, og om projekterne er borgerdrevne, eller der er sikret lokal opbakning.  

Energizoner - eller positivområder - er der, hvor de mere pladskrævende energianlæg som biogas-, pyrolyse eller PtX-anlæg skal placeres. Der er også mulighed for at placere vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller i energizonerne.

Det var Klimaalliancen Thy, der lancerede konceptet energizoner i 2021. Energizonerne er centrale strategiske placeringer, der skal samle de anlæg og den følgeindustri, der er nødvendig for den grønne omstilling. Energizoner skaber mulighed for, at de anlæg og faciliteter, der har brug for hinanden, har plads til at bo dør om dør og udnytte synergier.

Placeringen af energizonerne

Zonerne er placeret strategisk i forhold til tilknytning til byzone og eksisterende erhvervsområder. Samtidig er infrastrukturen vigtig, så zonerne er placeret, så de kan udnytte vejnettet, elnettet, gasnettet, fjernvarmesektoren, landbrugserhvervet og udviklingspotentialerne omkring Hanstholm Havn og havet - samtidig med at der tages hensyn til landskab og naturområder. Energizonerne har en størrelse, der kan tiltrække ekstern finansiering og nye teknologier. Alt i alt er energizonerne en måde at styrke og sikre lokal grøn erhvervsudvikling på.  

Ud fra de kriterier foreslår Thisted Kommune seks energizoner.

Vær opmærksom på: Der lægges op til, at to af energizonerne kommer med i den kommende kommuneplan, der forventes at gælde fra 2025-2037. Der træffes beslutning om dette i forbindelse med Planstrategi 2023, som forventes politisk behandlet i efteråret 2023 og foråret 2024. De næste to energizoner kan senere indarbejdes i kommuneplanen, f.eks. ved et tillæg til kommuneplanen. De potentielle energizoner forventes ikke at blive aktuelle indenfor nærmere fremtid. De vil dog kunne indarbejdes som kommuneplantillæg eller ved en senere revision af kommuneplanen, hvis der opstår potentialer og behov for at udnytte dem.

• Energizone Hanstholm
• Energizone Nors
• Energizone Skinnerup-Brund
• Energizone Midtthy
• Energizone Hurup (Potentiel)
• Energizone Frøstrup (Potentiel) 

Hvilke typer anlæg kan man placere i energizonerne?

Det er især de større erhvervsanlæg som biogas-, pyrolyse-, græsprotein- eller Power-to-X-anlæg, som energizonerne skal huse. Der kan også være plads til vindmøller, solceller og den følgeindustri, som der ligger sig op ad de store energiproducerende anlæg.

Zonernes størrelse

Energizonerne er delt op i et kerneområde og yderområde. Kerneområderne (markeret med rødt) har de største potentialer for placering af større tekniske energianlæg. Yderområderne (markeret med lys rød) er i højere grad tiltænkt følgeerhverv, anden industri eller afskærmende beplantning. Yderområderne har samtidig den funktion at kunne skabe erhvervsmæssige og infrastrukturelle forbindelser mellem eksisterende erhvervsområder, byområder, eksisterende tekniske anlæg og infrastruktur.

Samlet set udgør de 6 energizoner op til 1500 hektar. Det svarer til cirka. 1,4% af kommunens areal.